Menu

Albert Mertz

26. jul. 1973

26-7-73.
FILM A.
A. 1. R+B står på lærredet c. 1 sekund hver i f.eks 1. minut.
B. 2. Derefter står de ligeledes i 1 minut – 2 sekunder hver.
    3. Disse 2 sekunder fordobles så til 4 sekunder – også i 1. minut
___________________________________________________________
B.
C. 4. Billedfeltet deles i en rød og blå halvdel som står 30 sekunder altså et halvt minut.
___________________________________________________________
    5. Derefter igen skiftevis Rød og blå skærm begyndende med 15 sek. hver – 8 sek – 4. sek. 2 sek. – 1.          sekund.
___________________________________________________________
    6. Rød 30 sek.
        Blå 30 sek. 
___________________________________________________________
Hele denne her angivne tidsstruktur er højest skitseagtig, den helt nøjagtige tid for hver farve er alene noget som kan præciseres overfor selve materialet.
Det er f.eks meget sandsynligt at 1 sek er et altfor kort tidsinterval som vil frembringe en “flicker” virkning som er ude af trit med ideen der netop går ud på at farven skal have tid til at trænge ind på nethinden og netop ikke expressionistisk bearbejde den.
Det kan meget vel tænkes at man skal finde frem til et tidsforløb (antal sekunder) der giver en meget rolig rytme og holde sig til den hele filmen igennem.
Hensigten er ikke et rytmisk forløb, men selve farveskiftet (og den derved evnt. opståede ophævelse af farven)
Filmen skal være helt udramatisk.
FilmeN skal være STUM.
Den skal være ens i begyndelse og slutning.
Den bevægelse (rigdom?) der skal opstå fremkommer alene ved de uregelmæssigheder der uvilkårligt altid følger enhver filmprojektering – små uregelmæssigheder i lyset, et vist flimmer, evnt støvpartikller, maskinens støj, o.s.v disse små og ubetydelige uregelmæssigheder som man almindeligvis sletikke bemærker vil her hvor det drejer sig om et “tomt” billede – en monochrom farve blive bemærket.
___________________________________________________________
KINEMATOGRAFISK
ROUGE + BLEU. 

Fakta

26. jul. 1973
Rød blå bd 14 s. 12-15