Menu

Albert Mertz

5. Oct. 1973

5-10-73.
Måske skræmmes man ved at opdage den kendsgerning at ethvert kunstværk er “tomt”.
Selvom de gamle mestres, Montegna – Ucello – f.eks, billeder “handler” om noget – er fulde af fortælling og aktion, så er det kun tilsyneladende, på det rent ydre plan. Billederne “konstruerede” disse kunstnere efter en række fælles regler bygget på et fælles erfarings og tankegrundlag, og det var disse “regler” og tanker billederne ikke alene i virkeligheden handlede om, men også bestod af idet man den gang var sig fuldt bevidst at “indholdet” – “følelserne” – ikke var i værket men i beskueren og de forestillinger han ifølge sin tid, sin sociale og kulturelle baggrund, var et produkt af.
___________________________________________________________
LITO - -.
___________________________________________________________
“R+B” adskiller sig fra det monochrome billede ved at det består af 2 farver.
Den røde finde ikke uden den Blå, og omvendt – det positive betinger det negative – det gode det onde – Ying-Yang.   
Konfronteres beskueren med et enkelt “R+B” billede – uden at have kendskab til at der eksisterer andre, vil han opfatte det anerledes end den beskuer der i forvejen har set en lang række. 
                                               ____
Ligger ideens effektivitet i at publikum har kendskab til gentagelsen af “R+B”? Til en vis grad ja – selvom propositionen ikke behøver at være direkte afhængig af den kendsgerning.
                                               ____  
Mit store problem har hele tiden været hvilke betydning – effekt – forskellen i farve – stof – størrelse – har mellem billederne.
Jeg mener ikke man kan hævde at den ene farve – stof – størrelses løsning – i realiteten er bedre end en anden – at det er ligegyldigt hvordan farverne optræder i deres indbyrdes forhold hvilke materiale de udføres i og hvilke areal bemalingen strækker sig over.
Dette er sikkert et realistisk synspunkt, men man kan ikke frakende disse variationer, forskelle enhver værdi. De viser at det er muligt indenfor så snævert et område, som dette, at handle på flere (mange!) forskellige måder, forskellen har vel ikke en værdi i sig selv, men snarere i den kendsgerning at der er en forskel.
                                               ____
På den anden side har jeg, stik imod alle teorier at man f.eks i oliefarve hvor man kan bearbejde farven i langt større udstrækning end med Gouache hvor det ikke lader sig gøre at foretage flere overmalinger, jeg har en fornemmelse af at man vil kunne få nogle helt fantastiske og uanede muligheder frem indenfor den røde og den blå skala og i de to farvers forhold til hinanden.
Det bliver uundgåeligt ren æstetik, så er spørgsmålet blot dette om ikke dette trods alt er den realitet man arbejder med når det gælder malerkunst?
Det må være hvad man SER gennem øjets sansning der har betydning – og hvad man ser er maling på et fladt arealt materiale og det må være dette, og intet andet billedet skal handle om.    

Fakta

PDF
5. Oct. 1973
Rød blå bd 15 s. 4-7