Albert Mertz
3. Apr. 1972
3-4-72
Følelsen af at skulle vælge “R+B” eller noget helt andet er for kategorisk og derfor hæmmende. Der er, og skal ikke være tale om et valg, mellem det ene eller det andet. Jeg skal simpelthen arbejde med “R+B” naar jeg føler trang til det og med “noget andet” når jeg føler det nødvendigt.
Paa mange punkter i denne sag sætter jeg problemerne unødvendigt haardt op. “R+B” er, eller behøver ikke være saa kategorisk, at jeg f.eks slet ikke maa bruge variationer i farverne eller i materialer, det er jo restriktioner der er hele min natur imod. Saa længe ideens grundlag fastholdes er der ingen grund til ikke at bruge alle dens muligheder.
Jeg har sikkert ogsaa stirret mig blind paa dette at det ikke maa være maleri — at det vil blive betragted og opfatted som saadan. I forbindelse til hvad er denne fornægtelse saa vigtig? I forhold til at omverden i dag fornægter maleriet?
Sikkert — og mange andre ydre forhold af samme slags. Naar nu det er naturligt for mig at bruge denne teknik — naturligere end saa mange andre — hvorfor skulle jeg saa afholde mig fra den fordi omverden i dag mener noget andet? Jeg skal — og kan kun gaa min egen vej — ikke de andres. Det er jo dette — rent tekniske problem — som har plaget mig gennem saa lang tid og ikke i egentligste forstand selve ideens kærnepunkt — det ligger forholdsvis fast. Hvis jeg endelig trænger til at støtte mig til andre — hvad jeg aabenbart gør — saa kan jeg jo tænke paa Sol LeWitt der producerer nutidige ting med noget saa “out” som en blyant.
__________________________________________________________
Paa mange punkter i denne sag sætter jeg problemerne unødvendigt haardt op. “R+B” er, eller behøver ikke være saa kategorisk, at jeg f.eks slet ikke maa bruge variationer i farverne eller i materialer, det er jo restriktioner der er hele min natur imod. Saa længe ideens grundlag fastholdes er der ingen grund til ikke at bruge alle dens muligheder.
Jeg har sikkert ogsaa stirret mig blind paa dette at det ikke maa være maleri — at det vil blive betragted og opfatted som saadan. I forbindelse til hvad er denne fornægtelse saa vigtig? I forhold til at omverden i dag fornægter maleriet?
Sikkert — og mange andre ydre forhold af samme slags. Naar nu det er naturligt for mig at bruge denne teknik — naturligere end saa mange andre — hvorfor skulle jeg saa afholde mig fra den fordi omverden i dag mener noget andet? Jeg skal — og kan kun gaa min egen vej — ikke de andres. Det er jo dette — rent tekniske problem — som har plaget mig gennem saa lang tid og ikke i egentligste forstand selve ideens kærnepunkt — det ligger forholdsvis fast. Hvis jeg endelig trænger til at støtte mig til andre — hvad jeg aabenbart gør — saa kan jeg jo tænke paa Sol LeWitt der producerer nutidige ting med noget saa “out” som en blyant.
__________________________________________________________
3-4-72
Størrelsen paa “R+B” produktet er meget vigtig. Det udgør en stor perceptionsforskel om det er meget stort saa det er umuligt at omfatte det med øjet paa eengang eller meget lille saa øjet ser det hele straks. Jo mindre produktet gøres jo mere det nærmer sig det punktagtige desto mere fremhæves dets karakter af et objekt — ligesom farvens udstraalingskraft svækkes. Selv den kraftigste farve svækkes jo mindre areal den dækker.
Paa grund af “R+B”produktets strukturelle enkelhed er dets placering i forhold til det omgivende rum ogsaa meget udslagsgivende — spørgsmaalet er om det ikke i mange tilfælde kommer til at spille rollen som et rum modul snarere end at være et “selvstændigt” af rummet uafhængigt produkt.
Paa grund af “R+B”produktets strukturelle enkelhed er dets placering i forhold til det omgivende rum ogsaa meget udslagsgivende — spørgsmaalet er om det ikke i mange tilfælde kommer til at spille rollen som et rum modul snarere end at være et “selvstændigt” af rummet uafhængigt produkt.
Rumhjørne
Udvidet til V og H, men udvidelsen skal svare til saa og saa mange kvadrater. Skal være meget lang for at virke.
Fakta
PDF3. Apr. 1972
Rød blå bd 7 s. 3-6
Sol LeWitt. Amerikansk kunstner (1928-2007). Mertz refererer til Lewitts konkrete og geometriske stregtegninger udført på store vægge med blyant, som han startede på i slutningen af 1960erne.