Albert Mertz
10. dec. 1974
10-12-74.
Uden at afvise muligheden af at det i visse situationer kan lade sig gøre at anvende en anden “R+B” struktur end den oprindelige bestående af to symmetriske kvadrater, tror jeg det er tidspunktet at tage den fulde konsekvens af ideen og det udgangspunkt som har skabt den.
Denne konsekvens består i at indse at med “R+B” er der kun een mulighed og det er en fortsat gentagelse af samme engang valgte skema: et Rødt og et blåt kvadrat sat sammen.
Alle de forsøg jeg gennem årene har gjort på at udvide, eller ændre dette skema er alle mislykkedes fordi ændres dette skema ændre man hele ideen der er identisk med og bundet til dette skema engang for alle.
Grunden til at den lange række forsøg på sådanne ændringer har været gjort ligger i det spørgsmål man ikke har kunnet undgå at stille: er det muligt, tilfredstillende, vedblivende rent mekanisk at gentage dette skema igen og igen.
Det har jo vist sig at være muligt nu i syv år.
Og selvom udførelsen stort set altid vil være den samme fra gang til gang således at selve produktionsprocessen ikke i sig selv kan sige at byde på fascinerende momenter, så er det hvergang en ny situation.
Det har vist sig med “bestillingsarbejder” som bogen, plakaten, og indlægget i Mobilia, landbohøjskolen, sammen med fotoophængningen og senere lærredsophængningen på “den frie”. (Fotoerne fra Glænø).
Det betyder at “R+B” som kunstværk – kunstprodukt – billede – maleri – eller hvad man nu vil absolut ingen betydning har i sig selv, men kun i forhold til en aktuel situation.
Med “R+B” har man altså opnået det at man har reduceret den kunstneriske handling i selve produktet til et minimum, og herfra forskubbet den ud i en situation, et miljø, en eller anden ydre sammenhæng – produktet i sig selv har ingen værdi – alene den funktion man giver det.
Denne konsekvens består i at indse at med “R+B” er der kun een mulighed og det er en fortsat gentagelse af samme engang valgte skema: et Rødt og et blåt kvadrat sat sammen.
Alle de forsøg jeg gennem årene har gjort på at udvide, eller ændre dette skema er alle mislykkedes fordi ændres dette skema ændre man hele ideen der er identisk med og bundet til dette skema engang for alle.
Grunden til at den lange række forsøg på sådanne ændringer har været gjort ligger i det spørgsmål man ikke har kunnet undgå at stille: er det muligt, tilfredstillende, vedblivende rent mekanisk at gentage dette skema igen og igen.
Det har jo vist sig at være muligt nu i syv år.
Og selvom udførelsen stort set altid vil være den samme fra gang til gang således at selve produktionsprocessen ikke i sig selv kan sige at byde på fascinerende momenter, så er det hvergang en ny situation.
Det har vist sig med “bestillingsarbejder” som bogen, plakaten, og indlægget i Mobilia, landbohøjskolen, sammen med fotoophængningen og senere lærredsophængningen på “den frie”. (Fotoerne fra Glænø).
Det betyder at “R+B” som kunstværk – kunstprodukt – billede – maleri – eller hvad man nu vil absolut ingen betydning har i sig selv, men kun i forhold til en aktuel situation.
Med “R+B” har man altså opnået det at man har reduceret den kunstneriske handling i selve produktet til et minimum, og herfra forskubbet den ud i en situation, et miljø, en eller anden ydre sammenhæng – produktet i sig selv har ingen værdi – alene den funktion man giver det.
