Menu

Albert Mertz

4. jan. 1975

4-1-75.
Farvepar.
Prøv blandinger der nærmer sig det farveløse f.eks:

violet + gul
Grøn + Rød
Blå + Sort
eller
violet - grøn - rød
Blå - grøn - sort
gul - rød - blå o.s.v
Måske kan der opnås en ren tilstedeværelse der ikke er baseret på farven som farve.
____________________________________________________________
Det har altid generet ved Rødt og Blåt at de, sagt med et paradoks, var for meget farve.
En farves renhed identeficerer den som farve d.v.s den er: rød - gul - grøn - blå - violet - o.s.v og eksisterer alene (perceptivt - visuelt) i kraft af at være den og den farve.
Og da farve som farve og da slet ikke som den og den bestemte farve, ikke interesserer mig har jeg gennem årene forgæves søgt efter en farveløs, men visuel – perceptibel – tilstedeværelse (i denne henseende interesserer kunstnere som Hammershøj – og Carriere mig).
                                   ____________
Indenfor Håndværksmalingen findes sådanne industrifremstillede farvenuancer der næsten er farveløse f.eks SADOLUX ALKYDMALING:
MODEHVID – MARMORHVID – SOLTONEHVID – FROSTBLÅ – KADETBLÅ – SLØRGRØN – LYS ANTIKBLÅ – ANTIKBLÅ – LYSGRÅ – KLITGRÅ – ANTIKGRØN – alle disse farve er der bestemt ikke noget knald i.
Det kan være man skulle prøve en serie på f.eks 6 – f.eks SOLTONEHVID – KADETBLÅ – ANTIKBLÅ – SLØRGRØN – KLITGRÅ – en eller anden RØD.  Når man så havde lavet farvepar hele rækken igennem kan man blande – to sammen – og når man havde været det igennem blande tre sammen – o.s.v – så vil man formodentlig nå til noget næsten farveløst.

Fakta

PDF
4. jan. 1975
Rød blå bd 23 s. 8-11
Carriere. Eugène Carrière. Fransk kunstner 1849–1906.