Albert Mertz
10. aug. 1971
10-8-71
Jeg har kastet mig ud i produktionen, eller forsøg, af en række variationer af “R+B” og har gjort følgende erfaringer: Bruges “R+B” paa forskellige objekter – flader af celoflex, pap, tøj, glas – paa tredimensionelle objekter som kasser – bøger opstaar der helt andre funktioner end naar jeg udfører ideen i ganache – ideen med at det er farvens fysik – selve bemalingen – dette at bemale kommer tydelige, mere utvetydigt frem.
Objektet – hvad enten det er to eller tredimensionalt kommer til at fungerer som et miljø hvori/paa bemalingen finder sted – dette miljø indvirker paa “R+B” paa den maade at det dirigerer strukturen som maa rette sig efter, indordne sig under miljøets betingelser.
Men – alligevel har man to selvstændige enheder miljø/objektet og selve bemalingen som er bragt sammen – men i det væsentlige ikke forandret indentitet.
Det er vel en udvikling af den gamle idee med de bemalede foto’s – nemlig sammenstillingen af et reelt – virkeligt objekt og kunsten – begrebet. I denne sidestilling – som ikke skaber kontragt men jævnbyrdighed ligger noget meget fascinerende. “R+B” ideen kommer paa denne maade ogsaa klarere frem – det bliver spørgsmaalet om en standardstruktur – to kvadrater og to standardfarver – to kvadrater Rød til venstre – altid og Blaa til højre altid hvilken blaa - hvilken rød kommer til at spille en helt underordnet rolle.
Stofligheden og materialet kan selvfølgelig ikke undgaa at komme til at spille en vis dominerende rolle, de forskellige objekters materiale modtager farvestoffet forskellige og gør paa den maade deres egenart gældende som en realitet farven – bemalingen er under indflydelse af.
Saa længe denne stoflighed materialitet er en af betingelserne og ikke selve det betingede udgangspunkt gjort til genstand for æstetiske overvejelser er det rigtigt. De farvemæssige variationer – nuancer – de stofvirkninger som opstaar maa blive (og skal formodentlig, i hvert fald paa nuværende tidspunkt) helt tilfældige – alene et produkt af malingen (almindelig bøttemaling) og det bemalede materiale begge dele ikke valgt efter nogen bestemt hensigt med helt spontant. Den spontane handling med et antal materialer er det centrale - resultatet er handlingens synlige materielle spor.
Disse handlinger udspringer fra “R+B” ideen og det er inden for denne handlingen foretages – men, selve udførelsen er en proces ikke en mekanisk realisering af en i forvejen lagt plan – tværtimod vil jeg tro at de er selve processen som er det væsentlige – ja at det er her det hele foregaar. Ved at vælge en standardstruktur og farve har man befriet sig fra besværet med hele tiden at skulle vælge mellem forskellige strukturer og farver og kan helt koncentrerer sig om handlingsprocessen.
Det er de samme “moduler” man foretager forskellige handlinger med. Disse “moduler” udsættes for forandringer, men aldrig af en saadan art at de mister deres identitet. Om Rød og Blaa er lysere eller mørkere tættere eller tyndere, tunge eller lette forandrer ikke den kendsgerning at de stadig er Røde – og Blaa.
Gaar den røde over i det orange – det brune – det violette mister den sin identitet gaar den blaa over i det sorte, graa, violtte gør den det samme, men saa længe farverne er sig selv forandrer variationer indenfor deres selvstændige omraade intet ved deres karakter.
___________________________________________________________
Objektet – hvad enten det er to eller tredimensionalt kommer til at fungerer som et miljø hvori/paa bemalingen finder sted – dette miljø indvirker paa “R+B” paa den maade at det dirigerer strukturen som maa rette sig efter, indordne sig under miljøets betingelser.
Men – alligevel har man to selvstændige enheder miljø/objektet og selve bemalingen som er bragt sammen – men i det væsentlige ikke forandret indentitet.
Det er vel en udvikling af den gamle idee med de bemalede foto’s – nemlig sammenstillingen af et reelt – virkeligt objekt og kunsten – begrebet. I denne sidestilling – som ikke skaber kontragt men jævnbyrdighed ligger noget meget fascinerende. “R+B” ideen kommer paa denne maade ogsaa klarere frem – det bliver spørgsmaalet om en standardstruktur – to kvadrater og to standardfarver – to kvadrater Rød til venstre – altid og Blaa til højre altid hvilken blaa - hvilken rød kommer til at spille en helt underordnet rolle.
Stofligheden og materialet kan selvfølgelig ikke undgaa at komme til at spille en vis dominerende rolle, de forskellige objekters materiale modtager farvestoffet forskellige og gør paa den maade deres egenart gældende som en realitet farven – bemalingen er under indflydelse af.
Saa længe denne stoflighed materialitet er en af betingelserne og ikke selve det betingede udgangspunkt gjort til genstand for æstetiske overvejelser er det rigtigt. De farvemæssige variationer – nuancer – de stofvirkninger som opstaar maa blive (og skal formodentlig, i hvert fald paa nuværende tidspunkt) helt tilfældige – alene et produkt af malingen (almindelig bøttemaling) og det bemalede materiale begge dele ikke valgt efter nogen bestemt hensigt med helt spontant. Den spontane handling med et antal materialer er det centrale - resultatet er handlingens synlige materielle spor.
Disse handlinger udspringer fra “R+B” ideen og det er inden for denne handlingen foretages – men, selve udførelsen er en proces ikke en mekanisk realisering af en i forvejen lagt plan – tværtimod vil jeg tro at de er selve processen som er det væsentlige – ja at det er her det hele foregaar. Ved at vælge en standardstruktur og farve har man befriet sig fra besværet med hele tiden at skulle vælge mellem forskellige strukturer og farver og kan helt koncentrerer sig om handlingsprocessen.
Det er de samme “moduler” man foretager forskellige handlinger med. Disse “moduler” udsættes for forandringer, men aldrig af en saadan art at de mister deres identitet. Om Rød og Blaa er lysere eller mørkere tættere eller tyndere, tunge eller lette forandrer ikke den kendsgerning at de stadig er Røde – og Blaa.
Gaar den røde over i det orange – det brune – det violette mister den sin identitet gaar den blaa over i det sorte, graa, violtte gør den det samme, men saa længe farverne er sig selv forandrer variationer indenfor deres selvstændige omraade intet ved deres karakter.
___________________________________________________________
Mertz Albert Felterne ikke helt fyldt ud – maaske en tekst paa det bare lærred?
___________________________________________________________
___________________________________________________________
Fakta
PDF10. aug. 1971
Rød blå bd 2 s. 23-26
"Den gamle idee" Mertz omtaler som "sammenstillingen af et reelt – virkeligt objekt og kunsten" handler om det Mertz betegnede den urene kunst, hvor han brugte ikke-kunstneriske materialer i sine værker. Alt lige fra ugebladsbilleder, postkort, tegneserieudklip til slik, papkasser, en lædertaske eller en bankbog. De indgik i både collager, assemblager, skulpturer, readymades og mobiler. Læs meget mere i afsnittet "Det urene - virkeligheden i kunsten" af Christian Hald Foghmar i Forskellen er ens - en monografi om Albert Mertz (Strandberg Publishing, Kbh. 2020)