Menu

Albert Mertz

1. nov. 1971

1-11-71
Nu har jeg lavet en række smaa forsøg, og rent umiddelbart reagerer jeg mod en tendens til æsteticisme der meget let opstaar ved en material sammensætning, som meget let ender i det lækre. Sammenstillingsmulighederne er (næsten) uendelig, men hvad værdi har det egentlig? Er der særlig stor forskel paa at demonstrerer variabiliteten indenfor 6 og indenfor 60 eller – endog 600?
Det bliver alene selve materialet der varieres – ikke ideen.
                                -------------
Det jeg helt realt er ude efter er at fremstille en tilstedeværelse der ikke har med maleri at gøre, og derfor vil jeg forsøge at undgaa farven. Men erstatter jeg farven med andre materialer vil det saa ikke kun betyde at jeg erstatte farven med en stofvirkning der, saavel som farven, medfører maleriske – æstetiske associationer?
Det maa hellerikke glemmes at der er flere af ideens oprindelige bestanddele som, efter forsøg, er forladt. En af disse er hypotesen om, at repetitionen af den samme farve – formstruktur dag ud og dag ind ville skabe en dels rent materiel forskel, dels rent “aandelig” at de forskellige sindstilstande man er i paa forskellige tidspunkter “umærkeligt” overføres paa denne struktur. Forsøgene har vist at det sker ikke – den forskel, de variationer skyldes næsten udelukkende rent tekniske forhold, og er man sig ikke en ændring i udførelsen bevidst opstaar den ikke – saadan “af sig selv”. Forskellen, variationen indenfor saadan et repetetivt omraade ligger ikke i det enkelte billede, men sandsynligere i rent ydre forhold – perception miljø – o.s.v.
 

Fakta

PDF
1. nov. 1971
Rød blå bd 4 s. 37-38