24. dec. 1971

Det som oprindeligt førte til “R+B” ideen var ønsket om, ved at vælge (mere eller mindre tilfældigt og subjektivt) en bestemt form - farvestruktur. at komme ud over formproblemet som en hver gang gentaget (og overflødig!) valgsituation. Ideen var ogsaa opstaaet udfra formodningen om at havde man en gang for alle akcepteret en struktur som man brugte altid ville man kunne bruge den til alle arter “indhold”. En lille ændring bliver indenfor en saa neutral og enkel struktur til en stor ændring. Men bliver det ikke at lægge hele “betydningen” i selve det at afvige fra den oprindelig valgte struktur? Bliver det ikke kun at flytte valgsituationen fra det ene punkt til det andet, idet man mener at have valgt – engang for alle – men i virkeligheden kun har forflytted valget til et andet, senere, tidspunkt i processen? Kommer man i det hele taget ud over det formelle valg? Det formelle valg bliver holdt indenfor visse, ret begrænsede muligheder, og man vil sikkert opdage at jo mere man fjerner sig fra det oprindelige strukturvalg i desto flere tilfælde maa man afstaa fra de muligheder da de vil vise sig at føre over i en løsning der helt fjerner sig fra den oprindelige struktur og altsaa den oprindelige idee. Det betyder at afvigelserne bliver meget faa, og maa være meget velovervejede. Spørgsmaalet bliver hvor stor en afvigelse man kan tillade sig uden at forlade (forraade!) ideens udspring. Hvert valg af, selv den mindste, afvigelse vil derfor være det punkt hvorfra man kan paaføre den permanente struktur et nyt “indhold”.