Albert Mertz
22. nov. 1973
IDAG DEN 22 NOVEMBER 73 KL. 0.45 HAR JEG DEN ALLERSTØRSTE TRANG TIL AT DESTRUERER HELE MIN “R+B” PRODUKTION.
HVORFOR?
FORDI JEG HAR EN MEGET STÆRK FØLELSE AF DENS TILSTEDEVÆRELSE GØR MIG UFRI VED AT VÆRE ET DOGME DER BINDER MIG. ET DOGME KOMMET TIL MIG
UDEFRA OG IKKE FRA MIT EGET SELV.
JEG VIL FØLE DET SOM EN STOR BEFRIELSE AT DESTRUERER ALT.
MON JEG GØR DET?
HVORFOR?
FORDI JEG HAR EN MEGET STÆRK FØLELSE AF DENS TILSTEDEVÆRELSE GØR MIG UFRI VED AT VÆRE ET DOGME DER BINDER MIG. ET DOGME KOMMET TIL MIG
UDEFRA OG IKKE FRA MIT EGET SELV.
JEG VIL FØLE DET SOM EN STOR BEFRIELSE AT DESTRUERER ALT.
MON JEG GØR DET?
22-11-73
Her til formiddag har jeg destrueret det meste af min “R+B” produktion, men helt kunne jeg da det kom til stykket ikke udslette den — måske senere, men ikke nu.
En ting er blevet helt indlysende ved at gennemse hele produktion, og det er: Man kan ikke uden at forlade ideen og bevæge sig over i et helt andet område gøre væsentlige brud på den oprindelige struktur bestående af to kvadrater. Højst kan man forrykke disse kvadraters symmetri, gøre selve kvadraterne en anelse skæve, hvad man også kan gøre ved selve den lodrette midterakse, men udover sådanne minimale ændringer kan man intet gøre som ikke øjeblikkelig føre over i noget helt andet — og disse små ændringer er hurtigt udtømt.
Så er der større muligheder for ændringer i forholdet mellem de to farver dog ikke udover deres absolutte Røde og Blå karakter — så det er et spørgsmål om sådanne ændringer — variationer — har nogen særlig betydning.
Jeg er næsten overbevist om at man må fastslå følgende som kendsgerninger man ikke, med held, kan omgå:
1.) Strukturen — to kvadrater dannende et retangel
2.) Et Rød (maximalt) og et Blåt (maximalt) kvadrat.
Disse to punkter ligger helt fast, hvad man derudover kan foretage sig for at udvide denne noget begrænsede funktion er:
1. Præsentationen. Hvor — Hvornår — Hvordan.
A. Hvor: det vil sige i hvilke miljø — Galerie — separatudstilling — gruppeudstilling — d.v.s inden for kunstmiljøet eller udenfor.
Præsenteres produkterne enkeltvis (et — højst to) eller i serie (fra 4 — 40)? Optræder produkterne som bog — film — t.v — maleri — lito — o.s.v?
B. Hvornår — hænger til en vis grad sammen med A. Det vil sige i en improviseret kortvarig form, en mere eller mindre permanent, som engangsfænomen eller som en fortsat kæde af begivenheder, som indlæg i en aktuel debat, som kontrast til eller understregning af en præcis udstillingssituation (for eller imod?)
C. HVORDAN er delvis besvaret under A. Men udover dette er der yderligere muligheder som: skal produktet hænge på væg som maleri, ligge på gulvet, hænge nedfra lofted d.v.s frit i rummet, være en del af et rum, være en øjeblikkelig tilsynekomst, en langsom, didaktisk, poetisk, kunstæstetisk — o.s.v.
En ting er blevet helt indlysende ved at gennemse hele produktion, og det er: Man kan ikke uden at forlade ideen og bevæge sig over i et helt andet område gøre væsentlige brud på den oprindelige struktur bestående af to kvadrater. Højst kan man forrykke disse kvadraters symmetri, gøre selve kvadraterne en anelse skæve, hvad man også kan gøre ved selve den lodrette midterakse, men udover sådanne minimale ændringer kan man intet gøre som ikke øjeblikkelig føre over i noget helt andet — og disse små ændringer er hurtigt udtømt.
Så er der større muligheder for ændringer i forholdet mellem de to farver dog ikke udover deres absolutte Røde og Blå karakter — så det er et spørgsmål om sådanne ændringer — variationer — har nogen særlig betydning.
Jeg er næsten overbevist om at man må fastslå følgende som kendsgerninger man ikke, med held, kan omgå:
1.) Strukturen — to kvadrater dannende et retangel
2.) Et Rød (maximalt) og et Blåt (maximalt) kvadrat.
Disse to punkter ligger helt fast, hvad man derudover kan foretage sig for at udvide denne noget begrænsede funktion er:
1. Præsentationen. Hvor — Hvornår — Hvordan.
A. Hvor: det vil sige i hvilke miljø — Galerie — separatudstilling — gruppeudstilling — d.v.s inden for kunstmiljøet eller udenfor.
Præsenteres produkterne enkeltvis (et — højst to) eller i serie (fra 4 — 40)? Optræder produkterne som bog — film — t.v — maleri — lito — o.s.v?
B. Hvornår — hænger til en vis grad sammen med A. Det vil sige i en improviseret kortvarig form, en mere eller mindre permanent, som engangsfænomen eller som en fortsat kæde af begivenheder, som indlæg i en aktuel debat, som kontrast til eller understregning af en præcis udstillingssituation (for eller imod?)
C. HVORDAN er delvis besvaret under A. Men udover dette er der yderligere muligheder som: skal produktet hænge på væg som maleri, ligge på gulvet, hænge nedfra lofted d.v.s frit i rummet, være en del af et rum, være en øjeblikkelig tilsynekomst, en langsom, didaktisk, poetisk, kunstæstetisk — o.s.v.
