Albert Mertz
10. jan. 1972
10-1-72
Montage bestaaende af Farvet glanpapir.
Medfølgende tekst:
Dette produkt bestaar af to stykker “glanspapir” et rødt, et blaat. Glanspapir er fremstillet med et farvestof som forholdsvis hurtigt falmer. De to her omvendte farvede stykker vil derfor med tiden bevæge sig længere og længere væk fra den oprindelige røde og blaa farve, og formodentlig ende i det “farveløse”.
Der er saaledes i selve materialets forhold til tiden indbygget en bevægelse – en forandring, der vil gøre det evident at produktet ikke er betinget af det farvemæssige – den røde den blaa, men alene af sin materielle tilstedeværelse.
___________________________________________________________
Det generer mig, som sagt, at “R+B” uvægerlig kommer til at høre under kategorien maleri – malerkunst. Paa den anden side er jeg naaet til overbevisning af at produktets teknik og materialitet er af helt underordnet betydning i forhold til udsagnet om kunst – som totalbegreb.
Men denne konklusion kræver sikkert at man i saa vid udstrækning som mulig afstaar fra enhver expressiv pointering af den tekniske materialitet. Jeg vil med andre ord forsøge at overvinde maleriet med maleriets egen teknik – er det muligt?
Forandring af teknik og materiale medfører ikke (som avant-garden paastaar) forandring af ontologien, det er hvorfor man gør en ting og ikke hvordan (og paa hvilke maade, med hvilke midler) der er afgørende.
Det kræver maaske man afstaar fra enhver nuancering af farve (og form) forhold. Variation i farvernes indbyrdes forhold og fra produkt til produkt vil tillægge farven en betydning i koloristisk henseende som den i dette tilfælde ikke har – eller bør have.
Vil man fastholde en standard – uniformitet i formstruktur og farve maa man have andre muligheder for at kunne manipulerer med ideen.
Hvorfor?
Fordi ideen bl.a ogsaa er baseret paa at vise perceptionen som uafhængig af form og farvestruktur (der jo er uniform) men ikke af hvad der sker omkring den. Farve og form “udstraaler” ikke noget budskab – er ikke bærere af andet indhold end sin egen tilstedeværelse og at perceptionen alene opstaar ved brugen.
“The meaning is the use”
Wittgenstein.
Den betydning strukturen faar opstaar af den funktion i forhold til forskellig givne situationer. Bogstavelig talt hvor (i rummet) hvordan (hængende paa væg - ned fra lofted - liggende paa gulvet - ude eller inde) hvornaar (aktuel situation - et tidspunkt betinget f.eks af en foregaaenden eller efterfølgende situation) strukturen placeres. Indenfor hver enkel præsentation bør uniformeringen fastholdes – d.v.s man kan godt varierer farverne fra præsentation til præsentation, men ikke indenfor samme.
Medfølgende tekst:
Dette produkt bestaar af to stykker “glanspapir” et rødt, et blaat. Glanspapir er fremstillet med et farvestof som forholdsvis hurtigt falmer. De to her omvendte farvede stykker vil derfor med tiden bevæge sig længere og længere væk fra den oprindelige røde og blaa farve, og formodentlig ende i det “farveløse”.
Der er saaledes i selve materialets forhold til tiden indbygget en bevægelse – en forandring, der vil gøre det evident at produktet ikke er betinget af det farvemæssige – den røde den blaa, men alene af sin materielle tilstedeværelse.
___________________________________________________________
Det generer mig, som sagt, at “R+B” uvægerlig kommer til at høre under kategorien maleri – malerkunst. Paa den anden side er jeg naaet til overbevisning af at produktets teknik og materialitet er af helt underordnet betydning i forhold til udsagnet om kunst – som totalbegreb.
Men denne konklusion kræver sikkert at man i saa vid udstrækning som mulig afstaar fra enhver expressiv pointering af den tekniske materialitet. Jeg vil med andre ord forsøge at overvinde maleriet med maleriets egen teknik – er det muligt?
Forandring af teknik og materiale medfører ikke (som avant-garden paastaar) forandring af ontologien, det er hvorfor man gør en ting og ikke hvordan (og paa hvilke maade, med hvilke midler) der er afgørende.
Det kræver maaske man afstaar fra enhver nuancering af farve (og form) forhold. Variation i farvernes indbyrdes forhold og fra produkt til produkt vil tillægge farven en betydning i koloristisk henseende som den i dette tilfælde ikke har – eller bør have.
Vil man fastholde en standard – uniformitet i formstruktur og farve maa man have andre muligheder for at kunne manipulerer med ideen.
Hvorfor?
Fordi ideen bl.a ogsaa er baseret paa at vise perceptionen som uafhængig af form og farvestruktur (der jo er uniform) men ikke af hvad der sker omkring den. Farve og form “udstraaler” ikke noget budskab – er ikke bærere af andet indhold end sin egen tilstedeværelse og at perceptionen alene opstaar ved brugen.
“The meaning is the use”
Wittgenstein.
Den betydning strukturen faar opstaar af den funktion i forhold til forskellig givne situationer. Bogstavelig talt hvor (i rummet) hvordan (hængende paa væg - ned fra lofted - liggende paa gulvet - ude eller inde) hvornaar (aktuel situation - et tidspunkt betinget f.eks af en foregaaenden eller efterfølgende situation) strukturen placeres. Indenfor hver enkel præsentation bør uniformeringen fastholdes – d.v.s man kan godt varierer farverne fra præsentation til præsentation, men ikke indenfor samme.
