Albert Mertz
16. okt. 1971
16-10-71
Igennem seks dage har jeg nu hver morgen lavet en lille “R+B”, med det formaal at konstaterer hvor store udsvingene i forskelle ville blive fra dag til dag.
Forskellen fra den ene dag til den anden er meget minimal og en stor del ligger i at jeg den ene dag har brugt lys ultramarin og den næste mørk, at jeg har paaført den røde i mere og mindre tykke lag o.s.v – lutter tilfældigheder af ren teknisk art.
Hvad havde jeg egentlig tænkt mig?
At man kunne aflæse de forskellige dages forskellige sjælelige tilstande – uro – ro – agression – o.s.v – altsaa den rene expressionisme.
Dette sker selvfølgelig ikke, enten opstaar variationen, forskellen af rent tekniske aarsager eller ved at man bevidst fremkalder den. Det viser sig at hvis forskellen ikke er meget stor og bevidst markeret har den ingen perceptiv virkning, den minimale forskel er betydningsløs i forhold til konstateringen af den Røde og den Blaa’s gentagelse. Jeg tror ikke dette forhold vil ændre sig selvom man gentog dette forsøg over et længere tidsrum. Jeg maa nu indrømme at det overvejende indhold i “R+B” ideen er af ren æstetisk beskaffenhed i det det beskæftiger sig med saadanne begreber som forskel – variation i farve – størrelse – format – stoflighed, først naar man fjerner disse synspunkter fra ideen er der mulighed for at gøre sig dens virkelige “indhold” klart.
Dette indhold kan da være følgende: Det drejer sig ikke om forskelle – variationer i farverne, mellem farverne, deres stoflighed, materialitet, ikke arealernes størrelse, udbredelse – men, dette helt simple – banale at det er et Rødt (hvilke rød er underordnet) og et Blaat kvadrat stillet ved siden af hinanden saa de danner en rektangulær struktur. Denne struktur kan gentages i en serie – saadanne serier kan varieres i størrelse – antal – teknisk udførelse afhængig af aktuelle krav og forhold men ikke i forhold til en eller anden æstetisk idee, men alene i forhold til praksis. Med andre ord bør det ikke betyde noget hvordan strukturen ser ud i det enkelte tilfælde, men hvorledes den anvendes – fungerer i den aktuelle situation.
Dette er Daniel Burens formulering – og hvis jeg skal videre maa jeg udover den – hvordan? Kan jeg komme udover den?
En fremgangsmaade kunne maaske være at lægge vægten paa antallet – serieprincippet – at udsagnet ligger i hvor mange dele serien i de enkelte tilfælde bestaar af 1 - 2 eller 6 - 12 eller 48 - 96 - o.s.v. Der f.eks forskel paa at udstille 1 og at udstille 2, og der er igen en forskel mellem 6 og 36 – for sletikke at tale om hvis man bevæger sig ud i tal der visuelt er uoverskuelige f.eks 10.000.
Saadan:
Forskellen fra den ene dag til den anden er meget minimal og en stor del ligger i at jeg den ene dag har brugt lys ultramarin og den næste mørk, at jeg har paaført den røde i mere og mindre tykke lag o.s.v – lutter tilfældigheder af ren teknisk art.
Hvad havde jeg egentlig tænkt mig?
At man kunne aflæse de forskellige dages forskellige sjælelige tilstande – uro – ro – agression – o.s.v – altsaa den rene expressionisme.
Dette sker selvfølgelig ikke, enten opstaar variationen, forskellen af rent tekniske aarsager eller ved at man bevidst fremkalder den. Det viser sig at hvis forskellen ikke er meget stor og bevidst markeret har den ingen perceptiv virkning, den minimale forskel er betydningsløs i forhold til konstateringen af den Røde og den Blaa’s gentagelse. Jeg tror ikke dette forhold vil ændre sig selvom man gentog dette forsøg over et længere tidsrum. Jeg maa nu indrømme at det overvejende indhold i “R+B” ideen er af ren æstetisk beskaffenhed i det det beskæftiger sig med saadanne begreber som forskel – variation i farve – størrelse – format – stoflighed, først naar man fjerner disse synspunkter fra ideen er der mulighed for at gøre sig dens virkelige “indhold” klart.
Dette indhold kan da være følgende: Det drejer sig ikke om forskelle – variationer i farverne, mellem farverne, deres stoflighed, materialitet, ikke arealernes størrelse, udbredelse – men, dette helt simple – banale at det er et Rødt (hvilke rød er underordnet) og et Blaat kvadrat stillet ved siden af hinanden saa de danner en rektangulær struktur. Denne struktur kan gentages i en serie – saadanne serier kan varieres i størrelse – antal – teknisk udførelse afhængig af aktuelle krav og forhold men ikke i forhold til en eller anden æstetisk idee, men alene i forhold til praksis. Med andre ord bør det ikke betyde noget hvordan strukturen ser ud i det enkelte tilfælde, men hvorledes den anvendes – fungerer i den aktuelle situation.
Dette er Daniel Burens formulering – og hvis jeg skal videre maa jeg udover den – hvordan? Kan jeg komme udover den?
En fremgangsmaade kunne maaske være at lægge vægten paa antallet – serieprincippet – at udsagnet ligger i hvor mange dele serien i de enkelte tilfælde bestaar af 1 - 2 eller 6 - 12 eller 48 - 96 - o.s.v. Der f.eks forskel paa at udstille 1 og at udstille 2, og der er igen en forskel mellem 6 og 36 – for sletikke at tale om hvis man bevæger sig ud i tal der visuelt er uoverskuelige f.eks 10.000.
Saadan:
EKS: NR 1 EKS: NR 10.000
Men er dette ikke kun en konstatering af at ethvert tal er muligt – ihvertfald tænkeligt? Jeg tror det drejer sig om at komme endnu længere bort fra farven som en betydning – gøre den til et rent og skær eksempel, muligheden for at kunne se propositionen. Maaske kunne man ogsaa fra serie til serie skifte farve, men det er betænkeligt da et saadant farveskift sandsynligvis vil faa tillagt en betydning.
Og bruger man farveskift indenfor samme serie, (hvad jeg ogsaa har tænkt paa), er det næsten afgjort at dette skift vil blive tillagt betydning.
Og bruger man farveskift indenfor samme serie, (hvad jeg ogsaa har tænkt paa), er det næsten afgjort at dette skift vil blive tillagt betydning.
