6. jan. 1972

“La Monte’s dream is a life in which nothing is done for “unnecessary”  reasons, the only necessity is in involving contours of the work, his music shapes his life into its own image. La Monte now says “I no longer say may life is my work, but I’d like to be able to make my work my life“
                                                       _______

“If one has a constant, then everything else can be related to it. 

If there is no constant, everything else is just everything else”

Om og af
La Monte Young
---------------------

Dette rammer fint ideen bag “R+B” dette at man vælger en konstant som man altid gaar udfra, vender tilbage til og kredser om som et centrum. Denne konstant (“R+B) har ikke nogen værdi i sig selv udover at være et strukturelt holdepunkt, et engang valgt modul, der ikke har hverken flere eller færre muligheder end et hvilke som helst andet modul. La Monte’s konstante sinustone anser han hellerikke for at være mere kvalificeret end skalaens andre toner, han har valgt den – det er alt. 
Det eneste der stadig generer mig er at selve strukturen: - kvadraterne, farvernes “renhed” er saa kunsthistorisk belastede at de uvilkaarligt kommer til at tilhøre konventionen “abstrakt kunst”. Kan denne konvention overvindes? og hvordan?
“Fordrive” de to farver omkring midterlinien saa denne bliver diffus! Her ligger i det hele taget muligheder – ved en større og mindre bredning af denne fordrivning.