Albert Mertz
1. sep. 1971
1-9-71
BOGEN.
Rækkefølgen ikke præcis nok.
1. “R+B” 12 sider
2. “R+B” med titler - 12 sider
3. “R+B” struktur uden farve.
UDFYLD SELV. 6 sider____
2. “R+B” med titler - 12 sider
3. “R+B” struktur uden farve.
UDFYLD SELV. 6 sider____
___________________________________________________________
___________________________________________________________
___________________________________________________________
Man skal være meget strengt kritisk med hvad man realiserer af “R+B” propositioner.
Producerer man for meget maa man skære ned med haard haand.
Hvorfor?
Fordi det viser sig, efter jeg paa ny har gjort en masse experimenter med “R+B” at man ret hurtigt ender i en serie af overfladiske ideer — det er saa let, og fristende og “morsomt” at bruge en saadan struktur alle vegne, paa alt, og i enhver sammenhæng, det kommer let til at ligne en idee uden at være en idee. Meget hurtigt før man ved af det har man fjernet sig fra den oprindelige grundlæggende idee. Men — der er ogsaa et andet forhold som gør sig gældende — og det er ikke kun “R+B” men alt hvad jeg laver — dette at jeg meget let kommer til at lave for meget, d.v.s jeg spreder en idee udover mange produkter i stedet for at koncentrerer og uddybe den i færre. (Dette bevirker bl.a., at uden jeg vil det saa faar Clausen altfor mange ting (og sælger dem derfor billigt) og jeg har meget ringe kontrol med hvad der sker med dem paa alle punkter. Færre ting giver større kontrol. Det er især galt med smaating paa papir som gouacher — montager — collager — tegninger o.l. — de flyver og fare ud i alle verdenshjørner simpelthen fordi der er for mange.)
Med hensyn til “R+B” saa kræver ideen ikke mange produkter for at gøre sig gældende — tværtimod — jo færre desto større virkning. Kommer man ind paa en omfattende produktion tvinges man uvilkaarligt ud paa sidespor som forkludre ideen —.
Der kan gives et eksempel — hele problematikken om variationer eller ikke variationer som jeg masede med i sidste uge, viser sig at være helt uden betydning i forhold til ideen. Om man varierer farven eller ej gør ingen forskel — der er større chance for at man taber ideen af syne hvis man vover sig ud i altfor omfattende variationsspekulationer.
Det man bør gøre er — hver gang der opstaar et nyt aspekt af den grundlæggende idee maa man i forvejen gennemtænke den og først naar man er kommet til et punkt, der er en udvidelse — et tilskud i forhold til den grundlæggende idee bør man (maaske?) realiserer den. At lave en lang række variationer af ideen, udfra den, omkring den er let, men betydningsløst og ender kun i kunstproduktion.
Producerer man for meget maa man skære ned med haard haand.
Hvorfor?
Fordi det viser sig, efter jeg paa ny har gjort en masse experimenter med “R+B” at man ret hurtigt ender i en serie af overfladiske ideer — det er saa let, og fristende og “morsomt” at bruge en saadan struktur alle vegne, paa alt, og i enhver sammenhæng, det kommer let til at ligne en idee uden at være en idee. Meget hurtigt før man ved af det har man fjernet sig fra den oprindelige grundlæggende idee. Men — der er ogsaa et andet forhold som gør sig gældende — og det er ikke kun “R+B” men alt hvad jeg laver — dette at jeg meget let kommer til at lave for meget, d.v.s jeg spreder en idee udover mange produkter i stedet for at koncentrerer og uddybe den i færre. (Dette bevirker bl.a., at uden jeg vil det saa faar Clausen altfor mange ting (og sælger dem derfor billigt) og jeg har meget ringe kontrol med hvad der sker med dem paa alle punkter. Færre ting giver større kontrol. Det er især galt med smaating paa papir som gouacher — montager — collager — tegninger o.l. — de flyver og fare ud i alle verdenshjørner simpelthen fordi der er for mange.)
Med hensyn til “R+B” saa kræver ideen ikke mange produkter for at gøre sig gældende — tværtimod — jo færre desto større virkning. Kommer man ind paa en omfattende produktion tvinges man uvilkaarligt ud paa sidespor som forkludre ideen —.
Der kan gives et eksempel — hele problematikken om variationer eller ikke variationer som jeg masede med i sidste uge, viser sig at være helt uden betydning i forhold til ideen. Om man varierer farven eller ej gør ingen forskel — der er større chance for at man taber ideen af syne hvis man vover sig ud i altfor omfattende variationsspekulationer.
Det man bør gøre er — hver gang der opstaar et nyt aspekt af den grundlæggende idee maa man i forvejen gennemtænke den og først naar man er kommet til et punkt, der er en udvidelse — et tilskud i forhold til den grundlæggende idee bør man (maaske?) realiserer den. At lave en lang række variationer af ideen, udfra den, omkring den er let, men betydningsløst og ender kun i kunstproduktion.
Fakta
PDF1. sep. 1971
Rød blå bd 3 s. 22-24
Viggo Clausen (1916-1992). Dansk kunsthandler der drev "Clausens kunsthandel" i Toldbodgade i København, hvor Mertz udstillede og solgte igennem siden 1957. Kunsthandlen eksisterer stadig og handler stadig med Mertz' kunst (2021). Den drives nu af Viggo Clausens datter Lis Clausen med beliggenhed i Studiestræde i København.