Albert Mertz
5. dec. 1971
5-12-71
STRUKTURENS HIERAKI.
1. FARVE - STOFFET.
2. MATERIALITET - FLADEN - FARVEN PÅFØRES.
3. FORMSTRUKTUREN.
4. BEGREBERNE H-V - OP-NED, VANDRET - LODRET - .
5. AREAL.
1. FARVE - STOFFET.
2. MATERIALITET - FLADEN - FARVEN PÅFØRES.
3. FORMSTRUKTUREN.
4. BEGREBERNE H-V - OP-NED, VANDRET - LODRET - .
5. AREAL.
NEGATIVERNE ER:
HVILKE FARVE.
HVILKE STØRRELSE
HVILKE MATERIALE
DISSE BEGREBER ER UDEN BETYDNING.
HVILKE FARVE.
HVILKE STØRRELSE
HVILKE MATERIALE
DISSE BEGREBER ER UDEN BETYDNING.
Er det ligegyldigt hvilke farver der anvendes –? Ideen indebær ingen bestemmelse om at farverne bør vær f.eks R+B, i forhold til ideen kan de med lige stor gyldighed være Brun – sort – grøn – gul – graa – hvid – o.s.v. Det er ikke farven som koloristisk expressivt element som her har interesse – tværtimod.
R+B er valgt fordi de har de færreste associationsegenskaber til naturfænomener – men det er ikke saa betydningsfuldt at det danner regel. Dog - bør man for at der ikke skal opstaa forveksling med en ren koloristisk hensigt ikke blande produkter med forskelligt farvepar, men holde grupperne adskilte.
Har begrebet to nogen funktion?
To kvadrater – to farver? Dette at der dannes par? To er 1-1 – der sammen giver 2. En syntese – sammenlægning af to individualiteter – selvom de er indentiske er de hver for sig een. Ved at føje to enheder sammen opstaar en forskel fra 1 til 1 – to gange det samme – denne multiplikation danner en spænding – en afstand (ikke nødvendigvis synlig, men mærkbar) fra 1 til 1. At det her drejer sig om to forskellige farver, evnt i forskellige grader af forskellighed, skaber en modsætning mellem den ene og den anden – de kan ikke være identiske udover i strukturel henseende som farve – tilstedeværelse er de forskellige – forskellen lys - mørk – kold - varm o.s.v – det er denne forskel som her er af betydning – ikke forskellens eventuelle (kunstneriske) kvalitet.
Ved brugen af farverne R+B der er saa rene og stærke – usammensatte – bliver farvestrukturen meget dominerende. Anvendtes nyere sammensatte – eller brudte farver – som jordfarver – graa – sorte – hvide – o.l ville tilstedeværelsen af farven ikke i samme grad dominerer de øvrige strukturelementer.
Men – samtidig opstaar ved anvendelsen af en mindre ren, mere sammensat farve flere associationer til fremmede fænomener. (Græsjord – o.s.v). Det har man længe anset for en kendsgerning – men er det?
To sammensatte brudte farver som f.eks Jordfarver i den standardiserede struktur – to geometriske kvadrater vil ihvertfald ikke form – figurmæssigt give anledning til associative dannelser – farverne i sig selv kan naturligvis, afhængigt af hvilke farver det drejer sig om give anledning til visse associationsdannelser til fremmedelementer, men – er de saa udtalte – dominerende at de forkludrer ideens sigte? Enhver farve udover de rene grundfarver Rød – Blaa – gul – og violet være aabne overfor hos beskueren at “minde om” baade det ene og andet, men derfra og til at slutteat disse andre farver vil have en abstrakt “naturalistisk” perception og conception er sikkert forfejlet. Selv de helt rene elementærfarver vil uundgaaeligt hos hver enkelt tilskuer fremkalde forskellige og helt subjektive reaktioner – dette er uundgaaeligt selv det “reneste” objekt vil fremkalde, ihverfald et mindstemaal, af saadanne reaktioner – intet objekt opfattes/modtages ens af alle beskuere.
Hvad er egentlig ideen med at sætte to forskelligt farvede kvadrater sammen i denne rektangel? Da dette kvadratpar jo med lige ret kan have den ene som den anden farvesammensætning og da selve strukturen er til det yderste neutral – udsiger produktet ikke noget som helst ud over sin egen tilstedeværelse – alle betydninger er paa det kraftigste undertrykt – det er ren materiel eksistens. Ren konstatering af denne tilstedeværelse er den eneste “oplevelses” mulighed – hvis man ikke i sin raadvildhed griber til at fylde denne rent materielle tilstedeværelse med et literært eller æstetisk “indhold”. Det er maleriet i sin nøgne rene materielle eksistens man her fremfølger – hvorved man viser at hvad der ud over dette paastaas at være i et maleri er ren forestilling paaført objektet udefra – og ikke, som ofte hævdes – stralende udfra objektet selv. Det er, med andre ord – malerkunstens destruktion.
R+B er valgt fordi de har de færreste associationsegenskaber til naturfænomener – men det er ikke saa betydningsfuldt at det danner regel. Dog - bør man for at der ikke skal opstaa forveksling med en ren koloristisk hensigt ikke blande produkter med forskelligt farvepar, men holde grupperne adskilte.
Har begrebet to nogen funktion?
To kvadrater – to farver? Dette at der dannes par? To er 1-1 – der sammen giver 2. En syntese – sammenlægning af to individualiteter – selvom de er indentiske er de hver for sig een. Ved at føje to enheder sammen opstaar en forskel fra 1 til 1 – to gange det samme – denne multiplikation danner en spænding – en afstand (ikke nødvendigvis synlig, men mærkbar) fra 1 til 1. At det her drejer sig om to forskellige farver, evnt i forskellige grader af forskellighed, skaber en modsætning mellem den ene og den anden – de kan ikke være identiske udover i strukturel henseende som farve – tilstedeværelse er de forskellige – forskellen lys - mørk – kold - varm o.s.v – det er denne forskel som her er af betydning – ikke forskellens eventuelle (kunstneriske) kvalitet.
Ved brugen af farverne R+B der er saa rene og stærke – usammensatte – bliver farvestrukturen meget dominerende. Anvendtes nyere sammensatte – eller brudte farver – som jordfarver – graa – sorte – hvide – o.l ville tilstedeværelsen af farven ikke i samme grad dominerer de øvrige strukturelementer.
Men – samtidig opstaar ved anvendelsen af en mindre ren, mere sammensat farve flere associationer til fremmede fænomener. (Græsjord – o.s.v). Det har man længe anset for en kendsgerning – men er det?
To sammensatte brudte farver som f.eks Jordfarver i den standardiserede struktur – to geometriske kvadrater vil ihvertfald ikke form – figurmæssigt give anledning til associative dannelser – farverne i sig selv kan naturligvis, afhængigt af hvilke farver det drejer sig om give anledning til visse associationsdannelser til fremmedelementer, men – er de saa udtalte – dominerende at de forkludrer ideens sigte? Enhver farve udover de rene grundfarver Rød – Blaa – gul – og violet være aabne overfor hos beskueren at “minde om” baade det ene og andet, men derfra og til at slutteat disse andre farver vil have en abstrakt “naturalistisk” perception og conception er sikkert forfejlet. Selv de helt rene elementærfarver vil uundgaaeligt hos hver enkelt tilskuer fremkalde forskellige og helt subjektive reaktioner – dette er uundgaaeligt selv det “reneste” objekt vil fremkalde, ihverfald et mindstemaal, af saadanne reaktioner – intet objekt opfattes/modtages ens af alle beskuere.
Hvad er egentlig ideen med at sætte to forskelligt farvede kvadrater sammen i denne rektangel? Da dette kvadratpar jo med lige ret kan have den ene som den anden farvesammensætning og da selve strukturen er til det yderste neutral – udsiger produktet ikke noget som helst ud over sin egen tilstedeværelse – alle betydninger er paa det kraftigste undertrykt – det er ren materiel eksistens. Ren konstatering af denne tilstedeværelse er den eneste “oplevelses” mulighed – hvis man ikke i sin raadvildhed griber til at fylde denne rent materielle tilstedeværelse med et literært eller æstetisk “indhold”. Det er maleriet i sin nøgne rene materielle eksistens man her fremfølger – hvorved man viser at hvad der ud over dette paastaas at være i et maleri er ren forestilling paaført objektet udefra – og ikke, som ofte hævdes – stralende udfra objektet selv. Det er, med andre ord – malerkunstens destruktion.
