Albert Mertz
29. jul. 1971
29-7-71
Det virker temmelig letkøbt naar jeg i Bogen vil skrive: Billedet er i Dem — Det er hvad De ser — o.s.v.
Dette fuldstændig at ville neutraliserer perceptionen til fordel for den helt subjektive conception. Billedet — eller retanglen med Det Røde og Blaa kvadrat er en synlig kendsgerning som ikke saadan lader sig fuldstændig nivellerer med en række ord — hvad man ser — det ser man.
At jeg har fremstillet netop dette udseende (selvom det noksaa meget er erstatteligt med et andet) har trods alt en eller anden mening. Jeg vil demonstrerer - bevise et eller andet med dette udseende - hvad?
At de to farver kun er farverne - Rød - Blaa - at de to kvadratiske former kun er to kvadrater tilsammen dannende et rektangel - at disse elementer udover dette ikke har anden betydning end den tillægges - ikke udstraalende en betydning i sig selv, men tillagt en udefra kommende betydning. Produktet - propositionen - er ikke tilstede for perceptionens endsige expressionens skyld - dets væsentligste berettigelse er at det er tilstede - men kan man overse den kendsgerning at det er tilstede paa en bestemt maade? Det er f.eks ikke tilstede som et sort og hvidt kvadrat som et gult - violet - Rødt - grønt - orange - Blaat - o.s.v. Hvori ligger forskellen mellem de her nævnte, eller andre eksempler, og det aktuelle eksempel Rød+Blaa? Udelukkende i perceptionen - sansningen - at forskellige farver helt enkelt opfattes forskellige og fremkalder forskellige associationer, men der kan ikke være nogen kvalitativ forskel farverne imellem - alene en ren fysiologisk.
Hvis der findes to Rød+Blaa produkter side om side 1 Lys Rød + Lys Blaa. 2. Mørk Rød + Mørk Blaa. er begge produkter klassificeret som tilhørende den Røde og Blaa ende af farveskalaen - med den afvigelse dem imellem at 1 tilhører den valørmæssig mørke ende af Rød-Blaa mulighederne og 2 den mørke - at ville fortrække 1 for 2 eller omvendt kan kun blive et spørgsmaal om personlig smag og kan ikke have nogen kvalitet udover at vise forskellige røde og Blaa muligheder - variationer - forandringer - som i sig selv er betydningsløse fordi den ene ikke kan være bedre end den anden.
Er det nu rigtigt? Sætte man den Røde og Blaa op mod hinanden saa der f. eks opstaar et rent optisk flimmer vil det jo virke anderledes paa øjet (og sindet?) end hvis den Røde og Blaa balancerer saa der ikke opstaar synsmæssigt spring dem imellem og det derfor ikke er generende - dramatisk - for øjet at gaa fra den ene til den anden. Kan man karakteriserer den en perceptionssituation som værdifuldere end den anden? Det kan man kun i forhold til et ideal om hvordan en perception skal være - uden et saadan, dualistisk ideal er der alene tale om to forskellige perceptionssituationer og ikke om en god og en daarlig.
Man maa da stille det spørgsmål om det tjener noget formaal at skabe forskellige perceptionssituationer om ikke det var mere i pagt med hele ideen kun at skabe een? Alle de muligheder for variation der er indenfor denne struktur kan ikke have anden hensigt end vise at de er mulige - ikke i betydningen at rød ikke kun er en men mange røde og det tilsvarende gældende for den blaa - men vise at blaa ikke er eet, statisk, men mange, bevægelige, begreber - ikke for at vise den ene variations forrang frem for den anden, men for at vise at Rød - Blaa realiteten har mange lag - mange tilsynekomster - at, selv indenfor saa begrænset et omraade, forandring variation er en bestandel af denne realitet. Forskellige mennesker vil synes om, tiltales, bevæges af forskellige perceptioner.
Propositionens væsentligste berettigelse ligger i at den er et objekt som ifølge visse traditionelle (og uomgængelige) karakteristika fremtræder som et kunst-objekt, der dog saa langt som muligt er frataget de egenskaber man eller almindeligvis tillægger et kunstværk saasom expressivitet — mening — hensigt, og alene holder sig til kunstobjektets rent fysiologiske karakteristika saasom den fysiske og synlige tilstedeværelse.
Dette gør objektet frit i den betydning i det det som følge af den vægt der er lagt (alene) paa denne tilstedeværelse kan bringes til at fungerer forskelligt saavelsom perception og conception. Det stiller ingen krav om en tolkning, men aabner til gengæld mulighed for at kunne fungerer over en bred psykologisk — aandelig skala. Det er ikke noget paabud — men et tilbud — det kan saavel fra kunstnerens som beskuerens side tillægges en lang række betydninger — dirigeres i mange forskellige tankebaner — det er en aandens brugsgenstand.
Dette fuldstændig at ville neutraliserer perceptionen til fordel for den helt subjektive conception. Billedet — eller retanglen med Det Røde og Blaa kvadrat er en synlig kendsgerning som ikke saadan lader sig fuldstændig nivellerer med en række ord — hvad man ser — det ser man.
At jeg har fremstillet netop dette udseende (selvom det noksaa meget er erstatteligt med et andet) har trods alt en eller anden mening. Jeg vil demonstrerer - bevise et eller andet med dette udseende - hvad?
At de to farver kun er farverne - Rød - Blaa - at de to kvadratiske former kun er to kvadrater tilsammen dannende et rektangel - at disse elementer udover dette ikke har anden betydning end den tillægges - ikke udstraalende en betydning i sig selv, men tillagt en udefra kommende betydning. Produktet - propositionen - er ikke tilstede for perceptionens endsige expressionens skyld - dets væsentligste berettigelse er at det er tilstede - men kan man overse den kendsgerning at det er tilstede paa en bestemt maade? Det er f.eks ikke tilstede som et sort og hvidt kvadrat som et gult - violet - Rødt - grønt - orange - Blaat - o.s.v. Hvori ligger forskellen mellem de her nævnte, eller andre eksempler, og det aktuelle eksempel Rød+Blaa? Udelukkende i perceptionen - sansningen - at forskellige farver helt enkelt opfattes forskellige og fremkalder forskellige associationer, men der kan ikke være nogen kvalitativ forskel farverne imellem - alene en ren fysiologisk.
Hvis der findes to Rød+Blaa produkter side om side 1 Lys Rød + Lys Blaa. 2. Mørk Rød + Mørk Blaa. er begge produkter klassificeret som tilhørende den Røde og Blaa ende af farveskalaen - med den afvigelse dem imellem at 1 tilhører den valørmæssig mørke ende af Rød-Blaa mulighederne og 2 den mørke - at ville fortrække 1 for 2 eller omvendt kan kun blive et spørgsmaal om personlig smag og kan ikke have nogen kvalitet udover at vise forskellige røde og Blaa muligheder - variationer - forandringer - som i sig selv er betydningsløse fordi den ene ikke kan være bedre end den anden.
Er det nu rigtigt? Sætte man den Røde og Blaa op mod hinanden saa der f. eks opstaar et rent optisk flimmer vil det jo virke anderledes paa øjet (og sindet?) end hvis den Røde og Blaa balancerer saa der ikke opstaar synsmæssigt spring dem imellem og det derfor ikke er generende - dramatisk - for øjet at gaa fra den ene til den anden. Kan man karakteriserer den en perceptionssituation som værdifuldere end den anden? Det kan man kun i forhold til et ideal om hvordan en perception skal være - uden et saadan, dualistisk ideal er der alene tale om to forskellige perceptionssituationer og ikke om en god og en daarlig.
Man maa da stille det spørgsmål om det tjener noget formaal at skabe forskellige perceptionssituationer om ikke det var mere i pagt med hele ideen kun at skabe een? Alle de muligheder for variation der er indenfor denne struktur kan ikke have anden hensigt end vise at de er mulige - ikke i betydningen at rød ikke kun er en men mange røde og det tilsvarende gældende for den blaa - men vise at blaa ikke er eet, statisk, men mange, bevægelige, begreber - ikke for at vise den ene variations forrang frem for den anden, men for at vise at Rød - Blaa realiteten har mange lag - mange tilsynekomster - at, selv indenfor saa begrænset et omraade, forandring variation er en bestandel af denne realitet. Forskellige mennesker vil synes om, tiltales, bevæges af forskellige perceptioner.
Propositionens væsentligste berettigelse ligger i at den er et objekt som ifølge visse traditionelle (og uomgængelige) karakteristika fremtræder som et kunst-objekt, der dog saa langt som muligt er frataget de egenskaber man eller almindeligvis tillægger et kunstværk saasom expressivitet — mening — hensigt, og alene holder sig til kunstobjektets rent fysiologiske karakteristika saasom den fysiske og synlige tilstedeværelse.
Dette gør objektet frit i den betydning i det det som følge af den vægt der er lagt (alene) paa denne tilstedeværelse kan bringes til at fungerer forskelligt saavelsom perception og conception. Det stiller ingen krav om en tolkning, men aabner til gengæld mulighed for at kunne fungerer over en bred psykologisk — aandelig skala. Det er ikke noget paabud — men et tilbud — det kan saavel fra kunstnerens som beskuerens side tillægges en lang række betydninger — dirigeres i mange forskellige tankebaner — det er en aandens brugsgenstand.
