Albert Mertz
16. mar. 1974
16-3-74
Det forholder sig måske sådan, at jo mindre der er at se på, jo hurtigere den rent konstaterende perception er overstået desto mere opfindsomt bliver øjet.
Når der kun er to kvadrater — det ene rødt, det andet blåt, så vil øjet næsten øjeblikkelig blive rastløst og søge efter mere at se på, hvis det da står overfor en række af sådanne ens billeder vil det derfor registrerer selv den allerallermindste forskel. Da perceptionen er næsten øjeblikkelig overstået er der sandsynlighed for at tanken og begrebsdannnelsen vil sætte ind således at beskueren helt instinktivt vil lægge mere i hvad han ser end der realt perceptionelt er.
Man kunne derfor tænke sig at et sådant næsten “nøgent” billede ville få en dimension skabe et rum mellem sig og beskueren som et mere “påklædt” strukturelt kompliceret billede vil have vanskeligere ved at skabe idet der her lægges fuld beslag på perceptionsvirksomheden.
Når der kun er to kvadrater — det ene rødt, det andet blåt, så vil øjet næsten øjeblikkelig blive rastløst og søge efter mere at se på, hvis det da står overfor en række af sådanne ens billeder vil det derfor registrerer selv den allerallermindste forskel. Da perceptionen er næsten øjeblikkelig overstået er der sandsynlighed for at tanken og begrebsdannnelsen vil sætte ind således at beskueren helt instinktivt vil lægge mere i hvad han ser end der realt perceptionelt er.
Man kunne derfor tænke sig at et sådant næsten “nøgent” billede ville få en dimension skabe et rum mellem sig og beskueren som et mere “påklædt” strukturelt kompliceret billede vil have vanskeligere ved at skabe idet der her lægges fuld beslag på perceptionsvirksomheden.
