Albert Mertz
16. jul. 1974
Glænø 16-7-74.
“R+B” går meget let hen og bliver en dogmatisk hæmning i arbejdet med Gentofteplakaten hvis den skal tvinges igennem og ikke helt naturligt falder i hak med opgaven.
Problemet er teksten for enten bliver det et “R+B” billede med en mere eller mindre tilfældig påførst tekst, eller omvendt en tekst med tilfældig anbragt “R+B” fordi jeg absolut vil have tvunget “R+B” ind i foretagendet.
Det er her man skal være forsigtig. “R+B” må ikke gå hen og blive en slags varemærke – en kendingsmelodi for A.M. Den må ikke fratages sin funktion, sit “indhold” og derved gøres til slet og ret dekoration.
Jeg har begået den fejl at tænke udfra “R+B” og er derfor låst fast, muligheden af at løse opgaven af en helt anden vej har afvist fra begyndelsen.
Der er sikkert forskellige psykologiske årsager til dette. Jeg ønsker via “R+B” at demonstrerer at jeg ikke er splitted og inkonsekvent, jeg ønsker ved den stadig forekomst af “R+B” at puste den op så den får udseende af at have en “dybere” mening end den i realiteten har.
Man bør kun bruge “R+B” når den har en virkelig funktion, når den i forhold til en opgave ligesom melder sig af sig selv.
En hver ny opgave må man indtage en helt ny holdning til og ikke på nogen måde lade sig binde af en forudfattelse.
I tilfældet her, med Gentofteplakaten, må det først og fremmest være teksten jeg koncentrerer min opmærksomhed på, fordi den er så forholdsvis omfattende – og ikke “R+B” problematikken. Man må stille spørgsmålet: hvad er denne plakats væsentlige funktion?
1. At gøre opmærksom på at der er en udstilling af BILLEDINDKØB – og at der i GENTOFTE – findes et KUNSTBIBLIOTEK.
2. At drage publikums opmærksomhed via en visuel perception til denne tekst.
3. Denne rene visuelle perception skal være ØJEBLIKKELIG – og teksten skal være læselig.
(Muligheden for at “R+B” er den effektiveste løsning på dette øjeblikkelighedskrav er her tilstede – men ikke absolut –).
Undgå billedmæssige spidsfindigheder (som f.eks at bruge ugeblads og annoncebilleder) forsøg i det hele taget ikke at anlægge et kunstnerisk synspunkt, men et rent PLAKATmæssigt.
Problemet er teksten for enten bliver det et “R+B” billede med en mere eller mindre tilfældig påførst tekst, eller omvendt en tekst med tilfældig anbragt “R+B” fordi jeg absolut vil have tvunget “R+B” ind i foretagendet.
Det er her man skal være forsigtig. “R+B” må ikke gå hen og blive en slags varemærke – en kendingsmelodi for A.M. Den må ikke fratages sin funktion, sit “indhold” og derved gøres til slet og ret dekoration.
Jeg har begået den fejl at tænke udfra “R+B” og er derfor låst fast, muligheden af at løse opgaven af en helt anden vej har afvist fra begyndelsen.
Der er sikkert forskellige psykologiske årsager til dette. Jeg ønsker via “R+B” at demonstrerer at jeg ikke er splitted og inkonsekvent, jeg ønsker ved den stadig forekomst af “R+B” at puste den op så den får udseende af at have en “dybere” mening end den i realiteten har.
Man bør kun bruge “R+B” når den har en virkelig funktion, når den i forhold til en opgave ligesom melder sig af sig selv.
En hver ny opgave må man indtage en helt ny holdning til og ikke på nogen måde lade sig binde af en forudfattelse.
I tilfældet her, med Gentofteplakaten, må det først og fremmest være teksten jeg koncentrerer min opmærksomhed på, fordi den er så forholdsvis omfattende – og ikke “R+B” problematikken. Man må stille spørgsmålet: hvad er denne plakats væsentlige funktion?
1. At gøre opmærksom på at der er en udstilling af BILLEDINDKØB – og at der i GENTOFTE – findes et KUNSTBIBLIOTEK.
2. At drage publikums opmærksomhed via en visuel perception til denne tekst.
3. Denne rene visuelle perception skal være ØJEBLIKKELIG – og teksten skal være læselig.
(Muligheden for at “R+B” er den effektiveste løsning på dette øjeblikkelighedskrav er her tilstede – men ikke absolut –).
Undgå billedmæssige spidsfindigheder (som f.eks at bruge ugeblads og annoncebilleder) forsøg i det hele taget ikke at anlægge et kunstnerisk synspunkt, men et rent PLAKATmæssigt.
