Albert Mertz
15. aug. 1974
Glænø 15-8-74
Den hvide flade (lærred – papir – o.s.v) er et fladt rum areal.
Placeres derfor former på denne flade vil den/de altid have et forhold til fladens form og udstrækning.
Placeres derfor former på denne flade vil den/de altid have et forhold til fladens form og udstrækning.
Kun hvis formstrukturen er identisk med fladen opstår naturligvis intet forhold dem imellem.
Fladen er i dette tilfælde et bemalet objekt. Er formen derimod ikke identisk med fladen, men placeret inde på den kan fladen fungerer som objekt: firkanted papir – lærred – o.s.v – og hvis den ikke bemales som et neutralt rum, dog helt neutral kan selv en ubemalet flade aldrig blive når en formbemaling placeres på den, bemalingsstrukturen vil altid aktiviserer fladen give den en funktion udover dens objektkarakter.
Dette opstår ved bemalingsstrukturens størrels, form og placering på fladen og det derved opståede proportionale, form og strukturdannende forhold til fladens firkant, dens lod og vandrette grænser.
Dette er uundgåeligt. Et hvilkesomhelst mærke – tegn – krads – o.l som placeres på en flade vil formindske muligheden for den totale identefikation af denne som værende blot et objekt den bliver uvilkårligt et betydningsbærende rum.
Dette opstår ved bemalingsstrukturens størrels, form og placering på fladen og det derved opståede proportionale, form og strukturdannende forhold til fladens firkant, dens lod og vandrette grænser.
Dette er uundgåeligt. Et hvilkesomhelst mærke – tegn – krads – o.l som placeres på en flade vil formindske muligheden for den totale identefikation af denne som værende blot et objekt den bliver uvilkårligt et betydningsbærende rum.
