Albert Mertz
16. sep. 1972
16-9-72
“ROUGE – BLEU”
1. TO KVADRATER SAT SAMMEN SÅ DE DANNER ET LANGT RETANGEL.
__________________________________________________________
__________________________________________________________
2. DET VENSTRE KVADRAT ER RØDT - FORDI RØDT DRAGER ØJET. DET HØJRE KVADRAT ER BLÅT - FORDI BLÅ ER VIGENDE.
__________________________________________________________
__________________________________________________________
3. DEN RØDE SKAL VÆRE REN RØD - IKKE - LYSERØD RØDBLÅ - RØDVIOLET - RØDBRUN.
__________________________________________________________
__________________________________________________________
4. DEN BLÅ SKAL VÆRE ULTRAMARIN - IKKE - LYSEBLÅ - BLÅVIOLET- GRØNBLÅ.
__________________________________________________________
__________________________________________________________
5. HVERKEN DEN RØDE ELLER DEN BLÅ MÅ FORLADE RØDHEDEN - BLÅHEDEN.
__________________________________________________________
__________________________________________________________
6. HVILKE MATERIALE FARVERNE BESTÅR AF ER LIGEGYLDIGT
__________________________________________________________
__________________________________________________________
7. HVILKE MATERIALE FARVERNE PÅFØRES ER LIGEGYLDIGT.
__________________________________________________________
__________________________________________________________
8. DET RØDE OG DET BLÅ KVADRAT KAN HAVE ALLE STØRRELSER - LILLE - MELLEM - STORT.
__________________________________________________________
__________________________________________________________
9. SELVE STRUKTUREN: TO KVADRATER DANNER ET RETANGEL ÆNDRES ALDRIG.
__________________________________________________________
__________________________________________________________
10. FARVEFORSKELLE MELLEM DE FORSKELLIGE PRODUKTER TILSIGTES IKKE, MEN OPSTÅR ALENE VED FORSKELLEN I DE ANVENDTE MATERIALER.
__________________________________________________________
__________________________________________________________
11. OVERHOLDES OVENSTÅENDE ANVISNINGER KAN PRODUKTET UDFØRES AF HVEM SOM HELST.
__________________________________________________________
__________________________________________________________
A. PRODUKTERNE KAN VISES: – ENKELTVIS.
__________________________________________________________
__________________________________________________________
B. I SERIER: 6 - 12 - 24 - 48 - 96 - O.S.V
__________________________________________________________
__________________________________________________________
C. EN SERIE HVOR PRODUKTERNE HAR SAMME STØRRELSE.
__________________________________________________________
__________________________________________________________
D. EN SERIE HVOR ALLE PRODUKTERNE ER FORSKELLIGE.
__________________________________________________________
__________________________________________________________
E. SERIER DER VARIERER OG KOMBINERER - A - B - C - D.
__________________________________________________________
__________________________________________________________
Konklusionen af det teoretiske og praktiske arbejde med “R+B” må for øjeblikket være:
1. Produktet udføres rent håndværksmæssigt til den givne lejlighed.
2. Det bearbejdes ikke – d.v.s der arbejdes ikke med farvernes indbyrdes forhold eller den enkelte farves intensitet eller stoflighed – men bruges direkte fra bøtten.
3. Produktet har ikke, og skal ikke have, permanent værdi, enten kasseres det efter anvendelsen eller det bruges igen, men i en anden sammenhæng. Produktet “i sig selv” har ikke som maleri nogen værdi – alene måden det bruges på er af betydning.
4. Hvem som udfører produktet er uvæsentligt.
5. Hvilke materiale produktet udføres i er ligegyldigt og kan helt afhænge af den aktuelle situation (hvilke materiale der er for hånden).
1. Produktet udføres rent håndværksmæssigt til den givne lejlighed.
2. Det bearbejdes ikke – d.v.s der arbejdes ikke med farvernes indbyrdes forhold eller den enkelte farves intensitet eller stoflighed – men bruges direkte fra bøtten.
3. Produktet har ikke, og skal ikke have, permanent værdi, enten kasseres det efter anvendelsen eller det bruges igen, men i en anden sammenhæng. Produktet “i sig selv” har ikke som maleri nogen værdi – alene måden det bruges på er af betydning.
4. Hvem som udfører produktet er uvæsentligt.
5. Hvilke materiale produktet udføres i er ligegyldigt og kan helt afhænge af den aktuelle situation (hvilke materiale der er for hånden).
Til det ovenstående kan tilføjes – man står overfor valget mellem to muligheder:
1. Man kan arbejde med “R+B” som maleri d.v.s man arbejder med formatet - arealudstrækning farvernes materialitet – deres indbyrdes forhold – deres farvekvalitet – tørhed, friskhed – lethed, tyngde – hver af de to farvers nuanceringsmuligheder – penselføringen o.s.v
Da er det malerkunst man arbejder med.
2. Udføre produktet helt mekanisk (men via hånden!) ikke med tanke på selve produktet, men alene hvad det skal bruges til.
Så er det ikke malerkunst man arbejder med, men en bestemt fikseret situation.
I mulighed 1. går man fuldt ind for malerkunstens præmisser og æstetik. I mulighed 2. afskrives bevidst disse muligheder og deres æstetiske præmisser.
__________________________________________________________
1. Man kan arbejde med “R+B” som maleri d.v.s man arbejder med formatet - arealudstrækning farvernes materialitet – deres indbyrdes forhold – deres farvekvalitet – tørhed, friskhed – lethed, tyngde – hver af de to farvers nuanceringsmuligheder – penselføringen o.s.v
Da er det malerkunst man arbejder med.
2. Udføre produktet helt mekanisk (men via hånden!) ikke med tanke på selve produktet, men alene hvad det skal bruges til.
Så er det ikke malerkunst man arbejder med, men en bestemt fikseret situation.
I mulighed 1. går man fuldt ind for malerkunstens præmisser og æstetik. I mulighed 2. afskrives bevidst disse muligheder og deres æstetiske præmisser.
__________________________________________________________
Det er hvad jeg er nået frem til efter at have arbejdet med denne idee i henved fire år.
Har ideen lukket sig eller indeholder den fortsatte muligheder?
Jeg har langtfra udtømt ideens praktiske muligheder.
Tre produktioner er realiserede:
1. Udsmykningen Landbohøjskolen.
__________________________________________________________
Har ideen lukket sig eller indeholder den fortsatte muligheder?
Jeg har langtfra udtømt ideens praktiske muligheder.
Tre produktioner er realiserede:
1. Udsmykningen Landbohøjskolen.
__________________________________________________________
2. Præsentationen 1 på “den frie” (sammen med vinduesfotoerne)
__________________________________________________________
__________________________________________________________
3. T.V udsendelsen “Forslag i Rødt og Blåt”
__________________________________________________________
__________________________________________________________
Jeg har en del forsøg liggende som kan danne grundlag for en udstilling (hos Clausen) hvad kan jeg udlede af disse når jeg ser dem igennem? Jeg har i disse forsøg prøvet begge mulighederne 1 – 2 – og er nået frem til at kernen i ideen fastholdes bedst ved 2. nemlig den kærne at jeg ønsker en løsrivelse fra malerkunsten og den æstetik.
Lykkes det? Vil produktet ikke alene i kraft af at det fremtræder som en bemalet flade blive opfatted og bedømt netop som maleri?
Hvis man over tilstrækkelig lang en periode og i en tilstrækkelig mængde gentager produktet med de samme farver – vil det blive vanskeligt at tillægge denne en malerisk betydning eller værdi: Det er derfor et spørgsmål om man kan tillade ihvertfald indenfor samme præsentation, den mindste forskel i farven og dens materiale, man kan ikke skifte mellem f.eks lak og olie – gouache og akryl – lærred, papir, celotex, da selv den forskel eller variation der (tilfældigt) opstår ved sådanne skift vil kunne tillægges malerisk kvalitative egenskaber.
Det eneste man, indenfor samme præsentation, kan tillade sig at varierer er størrelserne på produkterne. Derfor bør man på udstillingen hos Clausen grupperer produkterne i forsøg – studier og propositioner.
Således: Gruppe I - FORSØG – (A-B-C-D-E- o.s.v) II STUDIER (med tilføjelserne lak på celotex – olie på lærred – gouache på papir – o.s.v) III PROPOSITIONER. De forskellige grupper bør så vidt muligt vises samlet.
Lykkes det? Vil produktet ikke alene i kraft af at det fremtræder som en bemalet flade blive opfatted og bedømt netop som maleri?
Hvis man over tilstrækkelig lang en periode og i en tilstrækkelig mængde gentager produktet med de samme farver – vil det blive vanskeligt at tillægge denne en malerisk betydning eller værdi: Det er derfor et spørgsmål om man kan tillade ihvertfald indenfor samme præsentation, den mindste forskel i farven og dens materiale, man kan ikke skifte mellem f.eks lak og olie – gouache og akryl – lærred, papir, celotex, da selv den forskel eller variation der (tilfældigt) opstår ved sådanne skift vil kunne tillægges malerisk kvalitative egenskaber.
Det eneste man, indenfor samme præsentation, kan tillade sig at varierer er størrelserne på produkterne. Derfor bør man på udstillingen hos Clausen grupperer produkterne i forsøg – studier og propositioner.
Således: Gruppe I - FORSØG – (A-B-C-D-E- o.s.v) II STUDIER (med tilføjelserne lak på celotex – olie på lærred – gouache på papir – o.s.v) III PROPOSITIONER. De forskellige grupper bør så vidt muligt vises samlet.
Fakta
PDF16. sep. 1972
Rød blå bd 10 s. 31-38
Udstillingen hos Clausen blev ikke realiseret. Mertz viste året efter, i 1973, en udstilling hos Clausen med postkortcollager og året efter igen den store installation Dekonstruktion af maleriets møblement på Den Frie. Men rød+blå projekter blev dog i tiden præsenteret i bl.a. bogen La Maison Rouge + Bleu i 1973 med originale litografiske tryk, på Den Frie i 1976 med en installationen Rouge + Bleu presentation No. 13: Før + nu og på Charlottenborg samme år på gruppeudstillingen Dødsspringet. Kilde: "Biografi i tekst og billede" i i Forskellen er ens - en monografi om Albert Mertz (Strandberg Publishing, Kbh. 2020).