26. okt. 1974

“Je ne rends compte que prétendre choisir á chaque fois une seule parmi le nombre infini d’ hypoteses organisatrices de la couleur sur la foile reste au fond, dans mon cas (car il s’agit la d’ un probleme personnel, pas d’ une generalisation), une pretention intellectualiste et “saphistiquée”.

                                                       G. Griffa

Det er jo hvad jeg selv har prøvet med “R+B” men det har været svært for mig at fastholde denne mangel på og frihed for valg.
Jeg har ustandselig tvivled på valgets rigtighed og har ikke forstået at det var en helt overflødig tvivl for det drejer sig ikke om hvorvidt valget af elementerne (og det er forøvrigt at tillægge dem en betydning de ikke bør have) er “rigtigt” eller “forkert” det centrale er at man har sat sig udover selve valget.


Afstanden skal være større, men dog ikke mere end at der opstår forbindelse uden besvær.

1. Tegnepapir – midterlinie – tegnet sort skrift. Ingen sort kant.
___________________________________________________________

2. Tegnepapir tegnet kant og midterlinie – R+B skrift.
___________________________________________________________

3. Mindre – men tegning som 1.
___________________________________________________________

4. To hvide lærreder sat sammen malet R+B skrift.
___________________________________________________________

Man kan præsenterer forskellige størrelser og udgaver: papir – tegnet – lærred – malet – tegnet direkte på væg o.s.v
___________________________________________________________

Hvordan fremstiller man “R+B” så den ikke opfattes via form/farve/komposition/proportion og hele det maleræstetiske apperatur – men samtidig så man klart forstår propositionens udsagn?