Menu

Albert Mertz

28. aug. 1971

28-8-71
Udfra det jeg skrev i gaar maa man saa uvilkaarligt spørge hvorfor saa i det hele taget fremstille kunst? Hvorfor f.eks lave denne Bog til kunstforeningerne? Er det fordi man i kunsten har et særligt tanke – oplevelsesomraade? En særlig forestillings- og begrebskategori (i lighed med f.eks matematik?)
Hvad er det jeg vil med Bogen?
Hvorfor vil jeg præsenterer et halvthundrede fuldstændig identiske billeder?
Ved sammensætningen af det røde og blaa kvadrat mener jeg at være naaet frem til en struktur der er saa neutral — udtryksløs som mulig — ved at sætte de to kontrasterende farver R – B op ved siden af hinanden — udelukker jeg ethvert æstetisk dekorativt behag — samtidig med at det er to udtalte repræsentationer for kategorien farve — uden at associerer generende til andre kategorier.
Enhver beskuer af disse “billeder” vil kunne se dem som de er og vil have svært ved at se dem som noget andet – perceptionen er direkte uden ret mange muligheder for fejlperception. Beskueren staar overfor noget som ikke naar ret langt udover konstateringen – som da det tilsyneladende ikke har noget indhold – nogen det iboende skjult mening – konstateres som værende indholds og meningsløst. Dette vil beskueren meget hurtigt føle utilfredsstillende hvorfor han vil paafører perceptionen en conception i form af et indhold — en mening — som altsaa kommer fra ham og ikke fra “billedet”. Men — saadan forholder det sig ved betragtningen af enhver synlig genstand det er ikke noget specielt for “billedet”. Det som er specielt for “billedet” er at beskueren ikke levnes mange muligheder for at henføre sine tanker og forestillinger til genstande og fænomener som er fremstillet med andre end kunstens formaal for øje. Beskæftiger man sig med matematik er det mest praktisk at tænke matematisk, drejer det sig om musik at tænke, opfatte musikalsk – det er temmelig nytteløst at drage paralleler med andre omraader, gør man det alligevel kan det kun blive for i endnu højere grad at gøre sig matematikken og musikkens egenart klart –. De samme forhold gør sig gældende ved disse “billeder” der er renset for saa mange fremmedelementer som det overhovedet er muligt og kan kun med besvær og af indviklede omveje henføres til fænomener uden for kunsten.
                                            ____________
Jeg har nu 6 “R+B” foran mig. Der ret forskellige spændende over et omraade fra den lyseste R og B - til den mørkeste. Det er en kendsgerning at synsindtrykket i de 6 tilfælde er forskelligt – at jeg sanser forskellig.
Mit øjes og mine sansers reaktioner overfor den helt lyse udgave og den helt mørke er ikke den samme. Over for den lyse sanser jeg en luftighed – en lethed måske noget festligt – over for den mørke en uigennemtrængelighed – som over for en lukket mur - nattens mørke - et dyb som af sig selv gøres dybere og dybere. Saaledes kan man i en uendelighed digte om hvad man sanser – forestiller sig – ved hvad øjet møder – men man kan ikke paastaa at den lyse sansning er værdifuldere end den mørke – kun at de er forskellige.
Det er ogsaa forskellen mellem den Røde og Blaa der danner “billedet” var den ikke tilstede ville der ikke være tale om nogen struktur men alene om enten en blaa eller rød farve. Nu har jeg foran mig 8 helt identiske “R+B” - hvordan opfattes – sanser – jeg dem? Der sker ingen nævneværdig forandring naar jeg ser fra den ene til den anden – men, gentagelsen’s mængde gør et indtryk. OPhobningen ar rødt og blaat. Reduceres antallet til 4 bliver indtrykket selvfølgelig en andet – mindre voldsomt. Reduceres ned til 2 bliver perceptionen igen en hel anden – man bevæger øjet roligt fra den ene til den anden. En – helt alene – opfattes paa en betydelig anderledes maade – “billedet” bliver noget individuelt – og ikke som i de foregaaende tilfælde noget som er en del af en større sammenhæng – en helhed. Der er ikke andre “billeder” til højre eller venstre man kan stille sammenligning med som enten kan skabe en sammenligning eller en forskel – der er kun dette ene “billede” og de to farvede kvadrater opfattes og virker derfor paa en anden – en særlig (men ikke nødvendigvis værdifuldere) maade.
6. med ganske svag variation – man (øjet) standser uvilkaarligt op ved variationerne – de skiller sig ud af helheden.
6. meget forskellige – her virker det enkelte “billede” ikke som en del af en helhed - men som en række selvstændige “billeder”. De virker selvfølgelig ind paa hinanden naar de saadan ses paa række – men hvordan de er placeret i forhold til hinanden er ligegyldigt – det eneste de har tilfælles er at de alle er “R+B” – de kan ses samlet og de kan ses enkeltvis uden at det ændre noget væsentligt. Der er naturligvis i en saadan række forskellige “billeder” mere at “se” paa end ved en række helt identiske – men det (behøves ikke at) betyder ikke at de er værdifuldere.
Hvordan man end vender og drejer problemet bliver resultatet – synes jeg – at der er forskelle – ofte meget store – i perceptionen og derigennem i sansning, men at den ene perception ikke kan anses for sandere – rigtigere – værdifuldere end den anden. Den indflydelse perceptionen kan have paa conceptionen kan man kun danne sig visse formodninger om, men ikke med sikkerhed vide noget præcist om.
Er det egentlig saa vigtigt at vide noget om hvordan det man fremstiller opfattes - hvilke conceptioner der udledes af det? Man har en bestemt tanke med at fremstille tingen som man gør, og sandsynligheden for at denne tanke sletikke naar beskueren er meget stor – men hvor vigtigt er det?
Jeg kan godt lide betegnelsen proposition — forslag — for det er egentlig den eneste som er anvendelig overfor et kunstværk — : at stille et forslag om kunst.
Nogle citater af Joseph Kosuth:
“Esthetics is about subjective opinions on perception”
__________________________________________________________
“ – we can deal esthetically with anything that is in the world that our senses can respond to”
__________________________________________________________
og Wittgenstein “the meaning is the use”
__________________________________________________________
“ – in art notions of “Self-expression” are no more relevant than they are in science, philosophy, or any other field”
__________________________________________________________
“Works of art that try to tell us something about the world are bound to fail.”
__________________________________________________________
“ – and the Concept “art” is a concept which has a particular meaning at a particular time, but which exists only as an idea used by living artists and which exists ultimately only as (cultural) information”




Fakta

PDF
28. aug. 1971
Rød blå bd 3 s. 14-20
Joseph Kosuths essay "Art After Philosophy" trykt i tidsskriftet Studio International i 1969 over tre numre fik afgørende indflydelse på Mertz' kunstsyn fremover. Mertz udstillede siden med Kosuth på en stor gruppeudstilling "Process und Konstruktion" i München i 1985 og i 1999 deltog Kosuth på mindeudstillingen "Til Mertz" på Sorø Kunstmuseum. Læs mere om Kosuths betydning for Mertz i bl.a. Peter Brix Søndergaards artikel "Et meget magert udsagn – Albert Mertz' R+B proposition og dens kunsthistoriske forudsætningsrum" i Mertz om Mertz - noteværk og skrifter ved Cecilie Høgsbro Østergaard (Forlaget Vandkunsten, Kbh. 2012) og i Camilla Jalvings artikel "Kunsten at stille et forslag" i Forskellen er ens - en monografi om Albert Mertz (Strandberg Publishing, Kbh. 2020)   

Ludwig Wittgenstein (1889-1951). Den østrigske sprogfilosof hvis berømte sætning "The meaning is the use" Mertz her gentager og som nærmest kunne stå som et motto for Mertz' egne Rød + Blå undersøgelser. Læs mere i Mikkel Boghs artikel ”Mertzhuset” i AM – Albert Mertz. Nikolaj udstillingsbygning, Kbh. 1999.