Menu

Albert Mertz

25. maj. 1972

25-5-72.
Det er ikke sikkert at selve det “R+B” objekt – billede eller areal er eller bør danne et slutpunkt paa processen, være en i sig selv lukket ting – et afgrænset objekt. 
Det kan ligesaa godt være at det bør være et kærnepunkt udfra hvilke andre processer og handlinger finder sted. 
Jeg tror f.eks ikke man kan bruge det som man i almindelighed bruger et billede – flytter rundt med det fra udstilling til udstilling – hænge det paa et museum eller i en privat samling. “R+B” produktet maa have et meget præcist forhold til: 
1. Det rum hvori det skal placeres.
__________________________________________________________
2. Hvilke anden sammenhæng – d.v.s hvilke andre ting der udstilles samtidig. Hvilke udstilling – hvilke andre udstillere!
__________________________________________________________
3. Hvilken aktuel situation – det præsenteres i – hvilke tidspunkt – f.eks i forhold til tidligere og kommende præsentationer.
__________________________________________________________
4. Sammenfatted: der er stor forskel paa om “R+B” præsenteres som udstilling – rumlig udsmykning – grafik – i bog form – i T.V – paa film – o.s.v
__________________________________________________________
5. Udfra de ovennævnte betingelser maa hvilke materiale det skal optræde i bestemmes.
__________________________________________________________
For at uddybe nærmere hvad som menes: man kan ikke f.eks sige nu har jeg lavet en række “R+B” billeder og dem kan jeg saa placerer rundtom paa forskellige udstillinger (f.eks en separatudstilling hos Clausen og nogle til en ophængning paa “den frie”) det gaar ikke fordi selve ideen forflygtiges og bliver helt upræcist ved saaledes via miljøet at blive klassificeret som et maleri.
“R+B” kan naturligvis ogsaa fremstilles som et maleri, men saa maa det alene fremstilles med maleriets betingelser for øje – d.v.s noget der kan hænge allevegne – (hvilket formodentlig kræver at det er saa kraftigt at det fuldstændigt dominerer omgivelserne).
Udover et saadant særtilfælde maa der bag hver præsentation ligge en ganske bestemt hensigt. Det er her jeg mener det meget vigtige element, at det ikke er et i sig selv hvilende objekt, kommer ind. Vigtigere end selve billedobjektet er de relationer det placeres i. Hvad der sker via det – omkring det – paa grund af det – sammen med det – i kraft af det – udfra det – parallelt med det – o.s.v Kort sagt “R+B” bør være en ting der fungerer i en situation, skaber elelr er med til at skabe en situation, griber ind, og maaske forandre en situation. 
Det kan altså ikke dreje sig om at lave en produktion af “R+B” men man kan arbejde med forskellige projekter til senere realisering.
___________________________________________________________
NOTER VEDRØRENDE “R+B” BOG.
Tekst: Rød + Blaa: Rød er Rød. Blaa er Blaa. Kvadrat er Kvadrat. Rød er ikke Blaa. Blaa er ikke Rød. Blaa er Rød. Rød er Blaa. To kvadrater – et rektangel – o.s.v
___________________________________________________________
Bogens sideantal skal være meget præcist talmæssigt.
___________________________________________________________
Det bliver nødvendigt at udføre nøjagtig lay out.
___________________________________________________________
Temmelig bred margin udenom “R+B”
___________________________________________________________
Frontispies: A.M peger mod beskueren foto – R+B.
___________________________________________________________
Spejlvending B+R istedetfor R+B
___________________________________________________________
Tibetansk motto – (R+B bog I 71)
___________________________________________________________
Ind til nær:
Omvendt? Begyndende med den lille sluttende til den der fylder sider helt ud
___________________________________________________________
Man kan (bør?) veksle mellem R+B der staar “lige” i farveforholdet og derfor helt rolige – og andre hvor man kontraster saa stærkt at der opstaar OPvirkning.
___________________________________________________________





Fakta

25. maj. 1972
Rød blå bd 7 s. 28-32