Menu

Albert Mertz

8. jan. 1975

8-1-75.
“R+B” og de forskellige farvepar er, bortset fra at de fremstilles i serier forskellige – det er en ny hver gang, et produkt i sig selv, for sig selv, tiltrods for at den måske er en del af en serie.
Det som bevirker at man måske overser dette er at det er den samme struktur (som derved neutraliseres – mister betydning) som anvendes hver gang – hvad der skifter er farverne – materialet (malingen) og produktionsprocessen (denne dog i minimal udstrækning).
Vægten ligger således i farveskifted, med fare for at dette vil blive tillagt en betydning udover hensigten, d.v.s let vil blive opfatted som et skrift i farve(par) er et værdiskift.
Med et tilstrækkeligt stort antal farveskift (store serier) vil denne tillæggen farven en værdi formodentlig svækkes.
Da strukturen er næsten neutral således at farven får dominans er der fare for at betydningen – meningen – hensigten – indholdet – hvad man nu vil – koncentreres om farven.
På den anden side bevirker strukturens neutralitet der er meget lidt billeddannende at der ikke er meget at se således at formen farven dækker eller indeholder ikke kan understrege en betydningstolkning af farven.
__________________________________________________________
Ophængning kaldt:
MALINGENS VELLYST
            ELLER
VELLYSTENS MALING
De på gulvet liggende lærreder behandles brutalt med malingen. 

Fakta

PDF
8. jan. 1975
Rød blå bd 23 s. 17-19