Albert Mertz
23. aug. 1974
Glænø 23-8-74
Kvadratisk flade – “R+B” placeret forskelligt indenfor den lodrette akse (op-ned). Ophænges således at de bemalede “R+B” arealer hænger på en vandret linie det umalede – hvide areal vil derved få understreget karakteren af neutralitet – noget der er tilovers.
___________________________________________________________
___________________________________________________________
Kan man forhindrer at “R+B” kommer til at fungerer som et mærkat for A.M – som min “personlige” stil – mit varemærke?
Den stadig gentagelse at de to farver “R+B” forlener dem let med en betydning – der vil ophæve deres nulpunkt og neutralitetskarakter – give dem betydning som farve.
Dette kunne måske modarbejdes ved at anvende forskellige farvepar: Rød – grøn – Blå – gul – Violet – orange – Brun – sort – Grå – hvid – o.s.v – faren vil ligge i at man måske vil opfatte disse forskellige farvepar som forsøg på at fremtvinge et udtryk via kombinationen af to farver (som i J Albers kvadrater), dette kunne så måske igen forhindres ved at man brugte samme farvepar (f.eks Sort – orange) indenfor de enkelte serier og præsentationer og skiftede ved hver ny serie, men altså ikke i en samlet præsentation.
Man bør vælge industrifarver dels fordi man derved overlader farvevalget til fabrikanten (udvalget er indenfor de enkelte farvetyper ret begrænset) dels ved at man helt undlader at vælge hvilke farvepar man vil præsenterer men lader tilfældet råde og fuldstændig undertrykker enhver indflydelse fra sit eget smagsdomæne, f.eks osse ved at vælge farvepar som er direkte imod denne personlige smag.
Den stadig gentagelse at de to farver “R+B” forlener dem let med en betydning – der vil ophæve deres nulpunkt og neutralitetskarakter – give dem betydning som farve.
Dette kunne måske modarbejdes ved at anvende forskellige farvepar: Rød – grøn – Blå – gul – Violet – orange – Brun – sort – Grå – hvid – o.s.v – faren vil ligge i at man måske vil opfatte disse forskellige farvepar som forsøg på at fremtvinge et udtryk via kombinationen af to farver (som i J Albers kvadrater), dette kunne så måske igen forhindres ved at man brugte samme farvepar (f.eks Sort – orange) indenfor de enkelte serier og præsentationer og skiftede ved hver ny serie, men altså ikke i en samlet præsentation.
Man bør vælge industrifarver dels fordi man derved overlader farvevalget til fabrikanten (udvalget er indenfor de enkelte farvetyper ret begrænset) dels ved at man helt undlader at vælge hvilke farvepar man vil præsenterer men lader tilfældet råde og fuldstændig undertrykker enhver indflydelse fra sit eget smagsdomæne, f.eks osse ved at vælge farvepar som er direkte imod denne personlige smag.
Måske vil det således kunne lykkes at gøre forståeligt at farven ikke spiller nogen expressiv rolle.
Det eneste der altså stædigt skulle fastholdes var strukturen.
