Menu

Albert Mertz

1. Nov. 1971

1-11-71.
Det der søges – er, en tilstedeværelse som selvfølgelig er tilstede – har materiel eksistens – i kraft af det rent materielle kropslig sensuelle forhold man har til det. Men – det skal alene være i kraft af tilstedeværelsen og ikke dennes begrundelse i noget formelt valg – d.v.s man har ikke (i første række) valgt dette materiale udfra en bestemt perceptiv hensigt – man har valgt materialitet som repræsentant for materialitet i almindelighed og ikke fordi det var lige netop det materiale. Hvorfor? Fordi mit subjektive forhold til et bestemt materiale har meget smaa chancer for at naa ud over denne subjektivitet ud til beskueren og hvis den gør det kommer den til at virke som – ja være – et paabud – beskueren skal se selv ikke gennem mig.
Lad os nu forudsætte at vi har opgivet forladt farven til fordel for et “anonymt” materiale, og altsaa hævder at hvilke materiale det drejer sig om er ligegyldigt bevæger vi os så ikke i nærheden af “ready made”? Baade - og, “Ready made” er en ting man helt ubearbejdet henter fra virkeligheden, men de her anvendte materialer bearbejdes i den forstand at de dannes – formes indenfor den struktur som bestaar af to kvadrater dannende et rektangel. Materialet selv kan man altsaa godt benævne “ready-made” men i det øjeblik det bearbejdes indenfor den nævnte struktur ophøre denne benævnelses gyldighed.
Eller saadan: materialet er en “ready-made” men bearbejdelsen af det er kunst. Strukturen og materialets realitet staar enten lige – eller ihvertfald forandre – forrykker bearbejdelsen materialets funktion – i “ready-made’n” er det forflytningen fra et miljø til et andet (kunstmiljø) der gør forvandlingen fra virkelighed til kunst mulig, ved bearbejdelsen af selve materialet (selv en saa minimal som denne) er det indenfor selve produktet forvandlingen sker – stort set uafhængig af miljøforandring. Strukturen er ikke et produkt af materialet, men dette indordnes – ubearbejdet – under strukturen. Det er strukturen som er gentagelsen – repetitionen og materialet der er forandringen – variationen – forskellen.
Vil dette bevirke materialets dominans? Vil dette bevirke at materialet bliver expressivt? Eller kan strukturens repetivitet bevirke at materialet ikke faar anden expressivitet end den naturligt iboende? Det kan ikke undgaas at man faar forkærlighed for at vælge og arbejde med visse materialer frem for andre, men dette kan kun blive en rent privat affære som ikke har, og ikke bør have nogen betydning end med beskueren. I det lange løb vil det nok blive vanskeligt ikke at involvere sig selv og beskueren i materialiteten, men man maa da være paa vagt overfor enhver tendens til expressive materialevirkninger. Fordelen ved brugen af materialer er at den føre ud over farveproblemet  – idet der kun kan arbejdes med materialets naturlige farve. Derfor skal man ogsaa fortrinsvis holde sig til neutrale materialer og undgaa saadanne der paa den ene eller anden maade er indfarvede.
___________________________________________________________
Afskaffelsen af farven er et skridt i den rigtige retning – men ogsaa brugen af forskellige materialer stikker stadig i det æstetiske. Jeg maa arbejde hen til et punkt hvor enhver mulig forveksling, enhver unødig indblanding i æsteticisme simpelthen er umulig. Det skal være meget direkte fysisk sanseligt – men ikke symbolsk.
Jeg ønsker ikke tingene skal være, eller skal kunne forveksles, men andet end hvad de i realiteten er.
___________________________________________________________



   

Fakta

PDF
1. Nov. 1971
Rød blå bd 5 s. 3-5