Albert Mertz
9. Sep. 1971
9-9-71.
Man skal være opmærksom paa at “R+B” meget let og hurtigt kan blive en stil, et varemærke, en bestemt emballage, bruger man den med tilstrækkelig stædighed gang paa gang i alle forhold og ved alle lejligheder saa bliver den stil, mister sit indhold, man bliver fanget ind af den — bundet af den og mulighederne for at naa udover denne idee, eller videreudvikle den blokeres. Ideen med at indføre objekter eller figurative elementer er en saadan farlig idee hvor det “R+B” bliver en manèr og ikke et indhold.
___________________________________________________________

De associationer og forestillinger der opstaar ved at paaføre “R+B” korte ord er rent literære.
___________________________________________________________
___________________________________________________________
At indføre figurative elementer i “R+B” saavel i form af objekter som collage er, selvom de overmales, virker kun som en uheldig form for Surrealisme.
___________________________________________________________
___________________________________________________________
Det er altid forkert at tro man kan arbejde med mere end een idee ad gangen – to ideer er to ideer og har intet med hinanden at gøre. Eks: Hundebilledet som jeg synes var et godt og morsomt billede med en fin tekst – skulle absolut tvinges ind under den “R+B” idee hvor det intet havde at gøre -. Hundebilledet var et fundet billede og skulle have lov at fremtræde alene som saadant.
___________________________________________________________
___________________________________________________________
Om variation af “R+B” – det er hvad man gør med farven – og ikke hvad den betyder, udtrykker.
Det var denne udtalelse af Joseph Kosuth som førte mig ind paa ovenstaaende tanke. “Det største problem i forbindelse med poeters udnyttelse af sprog er, at de som regel søger at udtrykke noget hinsides sproget. Og enten tror du paa det kan lade sig gøre eller ogsaa tror du ikke paa det. Det er meget simpelt. Jeg tror ikke paa det”
Joseph Kosuth
Man kan udskifte ordet sprog med ordet farve – og meningen er den samme.
_________
“Ingen genstand indebær existensen af en anden”
Hume
Kunst bør derfor være kunst og ikke indebære andre genstandes eksistens.
___________________________________________________________
___________________________________________________________
Hosstaaende citat af Ad Reinhardt gør det klart for mig at de fleste forsøg jeg indtil nu har gjort med “R+B” kryber uden om selve den oprindelige problematik som katten om den varme grød.
Den grundlæggende idee var jo netop gentagelsen det samme billede om og om igen, saaledes at den eneste forskel som opstaar – som er mulig er den som er det uvilkaarlige resultat af at et menneske med sine hænder uden maskinelle mellemled ikke kan fremstille to ting som er fuldstændig identiske. Min oprindelige idee gik ud paa at undersøge om en saadan gentagelse af samme farver – samme former ikke laa under indflydelse af den totale tilstand (humør – aandedrat – belysning – velbefindende – utilpashed – o.s.v) hos det menneske der udføre billedet. Ikke for at efterspore muligheden for udtryk af denne mentale sjælelige tilstand, men for at efterspore om forskelle opstaar, om de er perceptible, at faa bekræfted (eller afkræftet) at variationer opstaar uvilkaarligt og af “sig selv” og ikke er en form for sjæletransmission eller seismograf, men alene et resultat af handlingsprocessen.