Albert Mertz
6. Oct. 1971
6-10-71
Det er ikke grund nok til at forkaste “R+B” ideen at jeg nu trænger til at lave noget som “handler om noget” for det gør “R+B” ideen jo egentlig ogsaa. Spørgsmaalet er: hvor meget kan man lægge i denne idee – hvor meget kan den bære? At blive ved med at producerer fuldstændig identiske “R+B” er jo demonstreret med “R+B” bogen – og det vil blive temmelig ørkesløst at fortsætte af den vej. At varierer de to farvers forhold til hinanden bliver jo helt enkelt formalistisk æstetik. Men — kunne man evnt. komme videre ved en meget lille, næsten umærkelig tilføjelse — men uden at svigte ideen? Det jeg umiddelbart tænker på er ideen med huset (eller husene) et blaat i det røde og et rødt i det blaa.