Menu

Albert Mertz

10. okt. 1973

10-10-73.
1. To forskellige røde kvadrater – meget små –
2. To forskellige Blå lidt større.
3. R+B stadig små til venstre på arket
4. R+B lidt større til højre.
__________________________________________________________
Det hvide ark dels som neutralt rum og størrelse hvorpå en med lille R+B anbringes således at retangelformens forbindelse til arkets grænser ikke får den “R+B” form til at virke som en form inde i/på en anden form. Derfor gøre “R+B” formerne små, men også for at for dem ned i nærheden af punktet og derved en større neutralitet.
__________________________________________________________
Hvad jeg stadig ikke kan finde ud af er: hvor stor betydning, om nogen i det hele taget, har det for perceptionen at der mellem serierne af “R+B” er en forskel?
Betyder det noget at hvert enkelt billede i en serie adskiller sig fra de andre? Giver det mulighed for forskellige slags oplevelse (indenfor samme område – “R+B”) eller er perceptionen, og den deraf følgende oplevelse, så minimal at det i realiteten ikke spiller nogensomhelst rolle?
Det beskueren vil konstaterer ved at stilles overfor en hvilke som helst udgave af “R+B” er at det er en rød og en blå farve, om de er kolde varme, tunge lette, mørke lyse, spiller ikke ind på denne konstatering sålænge de to farver ikke bevæger sig over i andre af farveskalaens punkter, men vedbliver at være “R+B”. Naturligvis vil beskueren hvis hans står overfor en serie på feks 6 “R+B” der er forskellig såvel i de to farvers indbyrdes forhold som i stof registrerer denne forskel, men vil den have nogen betydning for de forestillinger han har mulighed for at danne sig på grundlag af hvad han ser?
Man kunne også stille det brutale spørgsmål om det i det hele taget er muligt udover den rene perceptive konstatering at danne sig nogle tanke, forestillinger på grundlag af “R+B”? Muligheden er måske nok tilstede men i meget ringe omfang, de to farvede former vil have vanskeligt ved at sætte en oplevelse – eller hvad man skal kalde det igang.
Det næste spørgsmål bliver så hvorfor præsenterer man så “R+B” – ja hvorfor fremstiller man dem?
Jeg fremstiller dem fordi de repræsenterer det længste jeg har kunnet nå med hensyn til neutral – udtryksløs – form – farve – elementer der absolut ikke repræsenterer noget men er hvad de er og derfor ikke ejer et udtryk udover det som indeholdes i selve deres materialitet. Det er denne neutralitet jeg ønsker at vise – at demonstrerer.
Så står man med denne nøgne ting og ved ikke hvad man kan bruge den til udover denne demonstration som jo ikke øges i værdi ved at blive gentaget. Man har formodentlig fejlagtig, en fornemmelse af at den må kunne bruges til noget, og så er det man forsøger at lægge en masse expressivitet ind i den ved hævdelsen af at forskellen – variationen – er andet og mere end variationer, at de er vidtrækkende forskelle.
Det passer ikke hverken variationer eller forskelle er andet end hvad de er, og kan ikke tilføre den grundlæggende proposition noget overhovedet.
Kun udfra et akademisk formalistisk æstetisk synspunkt kan man besmykke disse variationer med en betydning, og det er jo netop det modsatte af hvad jeg ønsker.
Jeg sagde før at gentagelsen af denne demonstration af neutraliteten ikke øger dens værdi – det er jeg nu ikke helt sikker på er rigtigt.
Dette at man ustandselig gentager “R+B” under mange forskellige forhold, ved enhver lejlighed og i enhver skikkelse (teknik) vil under alle omstændigheder vise een ting tydeligt – at “R+B” under alle tænkelige omskiftelser ved vedblive at være “R+B” at denne propositions neutralitet under alle forhold vil være uanfægted.  


Fakta

PDF
10. okt. 1973
Rød blå bd 15 s. 10-14