Menu

Albert Mertz

29. mar. 1973

“R+B” som emblem. 
29/3-73.
Forsøg at løsgøre “R+B” fra den rigoristiske struktur: 
Brug den som et emblem i forbindelse med andre strukturer:
1. Som figur (emblem) på en tom flade.
___________________________________________________________
2. I forbindelse med reelle objekter – foto o.l
___________________________________________________________
3. Som store og små “punkter” på en flade der er tom.
___________________________________________________________
En sådan udvidelse af “R+B”s anvendelse indebær den fare at strukturen placeret på en firkantet flade optræder som form-figur og udvirker relationer til denne flades geometriske format således at der bliver tale om at komponerer i forholdet mellem “R+B” og fladen den placeres på.
Den oprindelige struktur hvor “R+B” er identiske med selve fladearealets format har alene relationer (eller er afgrænset fra) til de tilfældige omgivelser, hvorimod ophævelsen af denne struktur ved at placere den i en anden billedstruktur, af en eller anden art, straks gør den til en form – figur i et billede. “R+B” strukturen er altså ikke længere “sig selv” (nok!) men ses i relation til andre strukturer. Herved vender man tilbage til billedet (maleriet) som man jo netop ville væk fra, og det enda i form af et stilmæssigt abstrakt sådan.
Det er ihvertfald tvivlsomt at anbringe flere “R+B” indenfor samme område da der straks vil opstå en relation dem imellem og det netop er relationen man vil ophæve. Den oprindelige tanke med “R+B” var jo at den alene skulle ses i relation til de (tilfældige) omgivelser den blev placeret i, men at den først og fremmest skulle være selvintegrerende. 
Vil man endelig anvende “R+B” som form – figur – emblem på en flade, bør denne være af en beskaffenhed som tillader “R+B” at fastholde sin integritet – f.eks sammen med et avisfoto – en reklame – eller ganske enkelt en hvid neutral flade virkende som et tomrum – i dette sidste tilfælde bør “R+B” placeres på fladen at dens relationer til denne flades geometri neutraliseres mest muligt.
4.
___________________________________________________________
5.
___________________________________________________________
På den anden side – er det muligt man altfor ofte binder sig til et teoretisk dogme som ikke har nogen relation til praksis.
Det kan meget vel tænkes at hvis man gør noget som er i modstrid med den teoretiske forestilling man har gjort sig vil det virke “rigtigt” hvis man ser det “som det er (optræder)” og ikke i forhold til en teoretisk dogmatik. Som Elaine de Kooning har skrevet om et af maleriets dogmer: fladen – – “In art, flatness is just as much an illusion as three-dimensional space. Anyone who says: the painting is flat is saying the least interesting and least true thing about it.” 


Fakta

29. mar. 1973
Rød blå bd 13 s. 11-14