7. sep. 1971

For over tre maaneder siden svarede jeg ja til at deltage i denne udstilling hvorfor? Den første tilskyndelse var at der her var lejlighed til at komme af med nogle agressioner mod Picasso, til at haane hele denne lallende Picasso dyrkelse – som er prototypen paa hele vor tids kunstkommercialisering og mytologisering penge – personlighedsdyrkelse. Dette standpunkt har jeg stadig, men jeg synes ikke der er megen mening i et direkte angreb paa kunstneren Picasso, men alene paa det han bruges til, hele det apperat der er bygget op omkring ham. Min motivering for deltagelse i denne udstilling er ikke destomindre at protesterer mod selve ideen “Hommage a Picasso”. Første idee var at bruge ordspillet  – – paa Hommage – Dommage –, men det virker lidt anstrengt. Derefter har jeg overmalet nogle reproduktioner af Picassobilleder – deri ligger en vis ironi, men jeg er ikke helt sikker paa at min hensigt – den afstandstagende ironi fremtræder klart.
Jeg er standset ved ideen med at overmale “R+B” Picassobilleder fordi jeg tror man her kan vise afstanden mellem Picasso og nutiden – hele den “R+B” proposition er imod expression – besjæling – imod hvad Picasso repræsenterer. Der kan være andre løsninger, men denne falder mig mest naturlig nu! 

Selve signaturen – men det kommer altfor let til netop at blive en Hommage