Albert Mertz
27. jul. 1974
Glænø 27-7-74.
Delingen af en retangulær flade i en midte så der dannes to symmetriske kvadrater. Bemales en sådan flade med to forskellige farver i hvert af kvadraterne vil den ene farve altid være lysere eller mørkere end den anden.
Selv hvor man bestræber sig på at minimaliserer forskel vil den dog altid være tilstede.
Konsekvenserne af denne kendsgerning er at hvert af de to kvadrater altid vil fremstå som en selvstændig (individual) farvet flade. Forbindelsen mellem de to farvede kvadratområder vil generelt set bestå i at de strukturelt hører sammen farvemæssigt kan der selvfølgelig skabes en vis vekselvirken, en vis gensidig støtte, en vis forbindelse, men det totale indtryk vil altid være to forskelligt farvede kvadrater.
Dette medfører også at ethvert forsøg på at komponerer – harmoniserer på forhånd er udelukket hvorved man kommer over en malerisk æstetisk funktion.
Med strukturen som er bestemt – valgt – fastlagt eengan for alle – er den eneste valgsituation der står til rådighed valget af de to farver og dette kan kun foretages intuitivt – spontant – og udfra helt personlige bevæggrunde, med mindre man tror på at kommunikationen af en bestemt hensigt bag valget af farve er mulig. Det tror jeg dog ikke på, da farven udløser så forskelligartede associationer hos hvert enkelt individ af de mangfoldige årsager til at jeg vælger den og den farve sammen med den og den anden farve aldrig vil nå beskueren der tværtimod vil opfatte de to valgte farver helt på deres egne specielle subjektive betingelser -.
___________________________________________________________
Selv hvor man bestræber sig på at minimaliserer forskel vil den dog altid være tilstede.
Konsekvenserne af denne kendsgerning er at hvert af de to kvadrater altid vil fremstå som en selvstændig (individual) farvet flade. Forbindelsen mellem de to farvede kvadratområder vil generelt set bestå i at de strukturelt hører sammen farvemæssigt kan der selvfølgelig skabes en vis vekselvirken, en vis gensidig støtte, en vis forbindelse, men det totale indtryk vil altid være to forskelligt farvede kvadrater.
Dette medfører også at ethvert forsøg på at komponerer – harmoniserer på forhånd er udelukket hvorved man kommer over en malerisk æstetisk funktion.
Med strukturen som er bestemt – valgt – fastlagt eengan for alle – er den eneste valgsituation der står til rådighed valget af de to farver og dette kan kun foretages intuitivt – spontant – og udfra helt personlige bevæggrunde, med mindre man tror på at kommunikationen af en bestemt hensigt bag valget af farve er mulig. Det tror jeg dog ikke på, da farven udløser så forskelligartede associationer hos hvert enkelt individ af de mangfoldige årsager til at jeg vælger den og den farve sammen med den og den anden farve aldrig vil nå beskueren der tværtimod vil opfatte de to valgte farver helt på deres egne specielle subjektive betingelser -.
___________________________________________________________
Derfor – er valget af forskellige farvepar temmelig illusorisk hvorfor man ligesågodt kan vælge et farvepar eengang for alle – f.eks Rød - Blå som er de to af farveskalaens par der har de færreste associationsmuligheder – dem der er mest sig selv.
