Albert Mertz
19. sep. 1972
19-9-72
Foto eller illusionistisk malet billede af “R+B” hængende på væg.
___________________________________________________________
___________________________________________________________
Det som for mig er det egentlige problem med “R+B” er det egentlig ikke den kendsgerning (som er uomtvistelig) at det drejer sig om noget malet – et maleri?
Jeg tror ikke på malerkunsten – tror jeg!
Jeg må ikke tro på malerkunsten ifølge tidens tendens – det aktuelle kunstsyn. Men – denne tidens tendens – denne aktualitet er en løjerlig størrelse – ja en form for roterende idioti – for ikke så snart har man manet malerkunsten i jorden via minimal-art – conceptual-art – art & Language – o.s.v før den nye tidens tendens dukker op i form af Hyperrealisme – rigtig håndmalede billeder på lærred. Og det viser sig at det som er godt (og det er ikke ret meget) ved Hyperrealismen er nøjagtig det samme som det foregående (minimal - conceptual - o.s.v) og det foregående igen – blot i en ny skikkelse.
Hvad de forskellige, og hurtig skiftende kunstretninger end kalder sig og proklamerer – det som har værdi i dem – de kunstnere som har betydning søger nøjagtig det samme som forgængerne – kunsten. Derfor må man (jeg!) lære at indse at det er fuldstændig betydningsløs og en helt overfladig tankegang at tro at den ene måde at lave kunst på er rigtigere bedre end den anden. Tredimensionel kubus i et rum - concept i en bog – maleri på en væg – alt dette er alene helt ydre former som måske kan have visse sociale implikationer, men aldrig kan være kunstnerisk afgørende. Skal jeg være helt ærlig overfor mig selv har jeg ikke noget imod at male – tværtimod – kan jeg lide det, det er min afhængighed af omverdens tendenser – synspunkter – og meninger der får mig til at tro jeg ikke kan, vil - må - male.
Og var det ikke i sin tid netop udgangspunktet for “R+B” ideen at: den ene form – teknik – kan være ligeså god son en anden – om man vælger det ene eller det andet er ikke det væsentligt – men hvad man gør, og hvorfor man gør det.
Kort sagt man må have mod til at stå udenfor tiden.
Der må jo være et eller andet i denne “R+B” idee siden jeg nu gennem fire år er blevet ved med at kredse om den.
Selvom jeg ikke på nogen nær tilfredsstillende måde kan begrunde eller forklare det tror jeg stadig på rigtigheden i Ad Reinhardt’s tese om at først i det øjeblik kunsten renses for alle uvedkommende fremmedelementer har man mulighed for at kalde den kunst.
Man skræmmes af den absurditet der (og vel især idag) kan ligge i selve kunstbegrebet, men denne absurditet er måske netop dens kærne?
___________________________________________________________
Jeg tror ikke på malerkunsten – tror jeg!
Jeg må ikke tro på malerkunsten ifølge tidens tendens – det aktuelle kunstsyn. Men – denne tidens tendens – denne aktualitet er en løjerlig størrelse – ja en form for roterende idioti – for ikke så snart har man manet malerkunsten i jorden via minimal-art – conceptual-art – art & Language – o.s.v før den nye tidens tendens dukker op i form af Hyperrealisme – rigtig håndmalede billeder på lærred. Og det viser sig at det som er godt (og det er ikke ret meget) ved Hyperrealismen er nøjagtig det samme som det foregående (minimal - conceptual - o.s.v) og det foregående igen – blot i en ny skikkelse.
Hvad de forskellige, og hurtig skiftende kunstretninger end kalder sig og proklamerer – det som har værdi i dem – de kunstnere som har betydning søger nøjagtig det samme som forgængerne – kunsten. Derfor må man (jeg!) lære at indse at det er fuldstændig betydningsløs og en helt overfladig tankegang at tro at den ene måde at lave kunst på er rigtigere bedre end den anden. Tredimensionel kubus i et rum - concept i en bog – maleri på en væg – alt dette er alene helt ydre former som måske kan have visse sociale implikationer, men aldrig kan være kunstnerisk afgørende. Skal jeg være helt ærlig overfor mig selv har jeg ikke noget imod at male – tværtimod – kan jeg lide det, det er min afhængighed af omverdens tendenser – synspunkter – og meninger der får mig til at tro jeg ikke kan, vil - må - male.
Og var det ikke i sin tid netop udgangspunktet for “R+B” ideen at: den ene form – teknik – kan være ligeså god son en anden – om man vælger det ene eller det andet er ikke det væsentligt – men hvad man gør, og hvorfor man gør det.
Kort sagt man må have mod til at stå udenfor tiden.
Der må jo være et eller andet i denne “R+B” idee siden jeg nu gennem fire år er blevet ved med at kredse om den.
Selvom jeg ikke på nogen nær tilfredsstillende måde kan begrunde eller forklare det tror jeg stadig på rigtigheden i Ad Reinhardt’s tese om at først i det øjeblik kunsten renses for alle uvedkommende fremmedelementer har man mulighed for at kalde den kunst.
Man skræmmes af den absurditet der (og vel især idag) kan ligge i selve kunstbegrebet, men denne absurditet er måske netop dens kærne?
___________________________________________________________
Der er ved “R+B” et monteringsproblem.
1. Lærred på Blændramme er utilfredstillende dels fordi det tenderer mod at blive et objekt – tredimensionelt, dels fordi blændrammekanten enten skal males eller stå med lærredet råt i begge tilfælde bliver kanten en del af billedet som i væsentlig grad modstrider ideen der jo netop baseres på noget imaterielt en fysisk kraft opstået mellem billede og beskuer gennem farvearealernes udstrækning.
2. Uden blændramme løsthængende lærred eller tøj. Her opstår et rent teknisk problem – at sømme lærredet direkte til væggen vil bevirke at sømmene bliver en del af billedet – ligesom hjørnerne ved gentagne påsømninger vil flosse og hulle som også vil blive en del af selve billedet – det samme gælder metalringe, selv de mindste man kan fremskaffe. At dette tilsyneladende rent banale tekniske problem også er et kunstnerisk problem skyldes at hjørnerne – de lodrette – vandrette begrænsede sider er, bør være en del af selve billedets perceptionsegenskaber.
3. Løsthængende lærred med metalringe i hjørnerne og “R+B” inde på lærredet. Også denne løsning er utilfredsstillende da både metalringene og det rå lærred udenom “R+B” såvel stofligt og farvemæssigt kun kan blive en postuleret og ikke virkelig neutralitet.
4 Lærred på stokke for oven og for neden som landkort eller kinesiske billedruller
Hellerikke denne løsning er tilfredsstillende – stokkene er objekter og vil, ved deres tykkelse udhæve lærredet fra væggen altså give en dimension.
5. Kraftigt papir som limes direkte på væggen.
Det vil, sandsynligvis medføre at billedet ved fjernelsen ødelægges (og væggen ligeledes). Denne ødelæggelse af billedet kan naturligvis i de fleste tilfælde være ligegyldig, men der kan opstå situationer hvor den ikke er ønskelig.
(Muligheden for at et sådan stykke papir buler og bugter sig på væggen på grund af limen er også tilstede)
6. Celotex – Masonit – Finerplader placeret på væggen med vinkelsøm. Dette søm vil blive en uvedkommende bestanddel af billedet og pladerne vil ret hurtigt blive runde og på anden måde mishandlede i hjørnerne – måske undtaget finerplader, der så til gengæld har en kedelig tendens til at blive skæve.
___________________________________________________________
1. Lærred på Blændramme er utilfredstillende dels fordi det tenderer mod at blive et objekt – tredimensionelt, dels fordi blændrammekanten enten skal males eller stå med lærredet råt i begge tilfælde bliver kanten en del af billedet som i væsentlig grad modstrider ideen der jo netop baseres på noget imaterielt en fysisk kraft opstået mellem billede og beskuer gennem farvearealernes udstrækning.
2. Uden blændramme løsthængende lærred eller tøj. Her opstår et rent teknisk problem – at sømme lærredet direkte til væggen vil bevirke at sømmene bliver en del af billedet – ligesom hjørnerne ved gentagne påsømninger vil flosse og hulle som også vil blive en del af selve billedet – det samme gælder metalringe, selv de mindste man kan fremskaffe. At dette tilsyneladende rent banale tekniske problem også er et kunstnerisk problem skyldes at hjørnerne – de lodrette – vandrette begrænsede sider er, bør være en del af selve billedets perceptionsegenskaber.
3. Løsthængende lærred med metalringe i hjørnerne og “R+B” inde på lærredet. Også denne løsning er utilfredsstillende da både metalringene og det rå lærred udenom “R+B” såvel stofligt og farvemæssigt kun kan blive en postuleret og ikke virkelig neutralitet.
4 Lærred på stokke for oven og for neden som landkort eller kinesiske billedruller
Hellerikke denne løsning er tilfredsstillende – stokkene er objekter og vil, ved deres tykkelse udhæve lærredet fra væggen altså give en dimension.
5. Kraftigt papir som limes direkte på væggen.
Det vil, sandsynligvis medføre at billedet ved fjernelsen ødelægges (og væggen ligeledes). Denne ødelæggelse af billedet kan naturligvis i de fleste tilfælde være ligegyldig, men der kan opstå situationer hvor den ikke er ønskelig.
(Muligheden for at et sådan stykke papir buler og bugter sig på væggen på grund af limen er også tilstede)
6. Celotex – Masonit – Finerplader placeret på væggen med vinkelsøm. Dette søm vil blive en uvedkommende bestanddel af billedet og pladerne vil ret hurtigt blive runde og på anden måde mishandlede i hjørnerne – måske undtaget finerplader, der så til gengæld har en kedelig tendens til at blive skæve.
___________________________________________________________
Titel “L’art de Pompier”
___________________________________________________________
___________________________________________________________
BOG – “R+B”
Forside: R+B. med sorte bogstaver på hvid grund.
Titelblad: ?
1. “R+B” fra meget, meget lille voksende til at fylde hele siden (6 sider?) kun på den ene side af bladet.
2. “R+B” identiske over 6 sider på begge sider af bladet (altså 12 “R+B”)
3. “R+B” identiske, men denne gang med tekst (se bind 10) tværsover i blåt på rødt og rødt på blåt. Teksten kan gå tværs over billedet eller placeres opp eller i bunden af det – i enkelte tilfælde måske som sort trykt tekst udenfor billedet i bladets bund. 6 sider.
4. 6 sider Foto og Postkort samt andre billeder hvori “R+B” billedet forefindes.
5. Igen 6 sider her trykt på begge sider. Side A. “R+B” – ved tryk 2 vendes pl så det røde trykkes på det blå og det blå på det røde – tryk 3 gentages denne trykvending 3 gange – og så fremdeles over 4-5-6 – hvor trykket tilsidst står sort (eller næsten.)
Side B Alle 6 sider trykkes ved at pladen kun indfarves een gang – så farven i nr 6 er sluppet op – (teknisk tvivlsom!)
Man ender altså med en side der er sort på den ene og hvid på den anden.
6. Bogen afsluttes med et antal sider hvor “R+B” er placeret forskelligt på siden – kun ses halvt i bunden f.eks er helt ude i kanten – oppe i et hjørne o.s.v – for på sidste blad at stå rigtigt.
Slutblad “R+B” med ordet
O.S.V.
N.B - bladets hvide kant udenom “R+B” må ikke få ramme eller paspartou karakter.
_______________________
TEKSTER:
“L’ART POUR L’ART”
“L’ART DE MENAGER”
“LES BEAUX - ARTS”
“FAIT AVEC ART”
“L’ART DE POMPIER”
“L’ART PUR”
“L’ART SALE”
“LART POUR L’CHIEN”
“L’ART POUR L’ BOURGEOISIE”
“L’ART POUR L’ PEUPLE”
“L’ART DE METIER”
Titelblad: ?
1. “R+B” fra meget, meget lille voksende til at fylde hele siden (6 sider?) kun på den ene side af bladet.
2. “R+B” identiske over 6 sider på begge sider af bladet (altså 12 “R+B”)
3. “R+B” identiske, men denne gang med tekst (se bind 10) tværsover i blåt på rødt og rødt på blåt. Teksten kan gå tværs over billedet eller placeres opp eller i bunden af det – i enkelte tilfælde måske som sort trykt tekst udenfor billedet i bladets bund. 6 sider.
4. 6 sider Foto og Postkort samt andre billeder hvori “R+B” billedet forefindes.
5. Igen 6 sider her trykt på begge sider. Side A. “R+B” – ved tryk 2 vendes pl så det røde trykkes på det blå og det blå på det røde – tryk 3 gentages denne trykvending 3 gange – og så fremdeles over 4-5-6 – hvor trykket tilsidst står sort (eller næsten.)
Side B Alle 6 sider trykkes ved at pladen kun indfarves een gang – så farven i nr 6 er sluppet op – (teknisk tvivlsom!)
Man ender altså med en side der er sort på den ene og hvid på den anden.
6. Bogen afsluttes med et antal sider hvor “R+B” er placeret forskelligt på siden – kun ses halvt i bunden f.eks er helt ude i kanten – oppe i et hjørne o.s.v – for på sidste blad at stå rigtigt.
Slutblad “R+B” med ordet
O.S.V.
N.B - bladets hvide kant udenom “R+B” må ikke få ramme eller paspartou karakter.
_______________________
TEKSTER:
“L’ART POUR L’ART”
“L’ART DE MENAGER”
“LES BEAUX - ARTS”
“FAIT AVEC ART”
“L’ART DE POMPIER”
“L’ART PUR”
“L’ART SALE”
“LART POUR L’CHIEN”
“L’ART POUR L’ BOURGEOISIE”
“L’ART POUR L’ PEUPLE”
“L’ART DE METIER”
