Menu

Albert Mertz

9. nov. 1973

9-11-73.
Efter en lang række forsøg med variationer af den oprindelige struktur (to kvadrater dannende et retangel) står det nu klart at sådanne strukturændringer eller variationer hvor minimale de end er forrykker hele den grundliggende idee.
Ændres f.eks det venstre Røde kvadrat til en trekantdeling medens det blå bliver stående som blåt kvadrat er man straks inde på en asymmetrisk struktur kontrast, det Røde kvadrat forlader sin neutralitet for at blive en trekanted figur på/i kvadratstrukturen. Og således med alle lignende variationer, forsøg på at arbejde med kvadratets rene reale delinger – vandret – lodret – diagonalt – grundkvadratets struktur forflygtiges og delingerne hvor realt de end forholder sig til den totale fladestørrelse bliver figurer og det bliver ikke længer som oprindeligt to farvede kvadrater identisk med og dækkende den reale flade – hele billedstrukturen kommer et skridt nærmere den “abstrakte” stil og man bevæger sig over i et område af sprog og tegn.
Konklusionen må blive at man ikke uden at forråde selve “R+B” ideen kan indlade sig på ændringer eller variationer hverken i farve eller struktur. Måske er der en mulighed for udvidelse (multiplicering) af strukturen i bredde: og højde:

Men selv dette er tvivlsomt. Derfor må det slås fast: Ideen er baseret på: to kvadrater sat sammen så de danner et retangel delt på midten i en venstre Rød og en højre Blå halvdel – og den røde skal være ubetinget RØD og den Blå ubetinget BLÅ d.v.s ikke fjerne sig fra disse farvers renhed og bevæge sig over i deres varierende afskygninger mørke – lyse – violet – lyse – sort – violet – blå.
De to farver kan variere fra serie til serie, dels af tekniske, dels på grund af et variationsbehov, men indenfor samme serie skal det absolut være den samme Røde, den samme blå.
Denne konklusion bevirker at det enkelte produkt “R+B” ikke kan have nogen betydning – noget udsagn i sig selv, men alene i forhold til en serie eller en nærmere bestemt funktion. Selve produktet er helt neutralt, produceres rent mekanisk (dog ikke maskinelt, men med hånden) og får alene betydning i en funktionel sammenhæng. Indtil nu har det fortrinsvis været selve produktet man har beskæftiget sig med og mindre dets funktion. Det må derfor nu være den funktionelle side af “R+B” man må beskæftige sig med og ikke det enkelte produkt. De variationsmuligheder der er arbejdet med i den sidste tid har gjort dette krav åbenlyst.
Hvad er “R+B” blevet brugt til funktionelt før?
1. Udstilling (den frie)
2. udsmykning - RUM - (Landbohøjsk)
3. T.V.
4. Tidskrift (Mobilia)
5. Kassette – PLUTO
6. Privat RUM (Rue des Rossays 25)  
7. BOG – (LA Maison)
8. Friluft – midlertidig – gården Ny Kongensg.
Det er trods alt otte forskellige funktioner. MEN – hvordan ligger disse funktionsmuligheder fremover?
1. Lito’s – (P.B) figurvariation.
2. Film (Hvis det bliver til noget)
3. Serie på 6 identiske – “den frie”
4. og – Projekt “R+B” i foto af forskellige hverdagssituationer.

RØDBLÅ
BLÅRØD

Fakta

PDF
9. nov. 1973
Rød blå bd 16 s. 30-34

1. Forårsudstillingen på Den Frie i 1972 hvor Mertz viste Rød+blå propositionen offentligt for første gang i en installation med syv fotografier af påmalede "falske" vinduer optaget af Susanne Mertz og printet på lærred.

2. Udsmykningen af den nye vandrehal på Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole, Frederiksberg (læs mere i Forskellen er ens - en monografi om Albert Mertz side 266-267).

3.  TV portrættet fra 1972 ”Mertz – nu" af Ole Michelsen, tilrettelagt af Ole Braunstein for Danmarks Radio, hvor Mertz bl.a. farveeksperimenterer over rød og blå med tv-mediet som kunstnerisk udtryk.

4.  I tidsskriftet Mobilia (nr 212) skrev Svend Hansen om Mertz i ”A. Mertz: ’Rouge-Bleu Presentation No:4". Artiklen var med indsat rødt-blåt papir.

5. Ukendt

6. Mertz må henvise til en ophængning hjemme i lejligheden i Paris.

7.  Bogen er La Maison Rouge + Bleu, Edition Atelier Clot, Bramsen et Georges, Paris. Bog med originale litografiske tryk, oplag: 200 eks.

8. En ophængning af et Rød+blå lærred i baggården i Ny Kongensgade i København, hvor datteren Susanne boede. Se Forskellen er ens - en monografi om Albert Mertz side 315.