6. sep. 1971

En meget væsentlig bestandel af hvad man gør gør bestaar i at man, f.eks siger: hvordan vil en meget lys, næsten orange rød i et kvadrat af den og den størrelse se ud ved siden af en ren Ultramarin kvadrat af samme størrelse komme til at se ud? Det kan man ikke vide noget om med sikkerhed før man har gjort det – derfor (bl.a) gør man det og ser at det fik det og det udseende. En ren og skær konstatering. Fra tanke til handling fra handling til synliggørelse (af handlingen og tanken) og derefter konstatering. Naar disse led – tanke – handling – handlingens produkt – konstateringen er gennem løbet er hele processen afslutted. Hvad der derefter sker med Produktet har den (kunstneren) som iværksatte ingen, eller meget ringe indflydelse paa. Hvordan andre vil se paa, opfatte produktet kan han ikke vide noget om – det kan kun blive gætterier. Med kendskab til tidens kunstproduktion kan han drage visse slutninger om hvordan det i grove træk vil blive placeret indenfor denne forestillingskreds, der er f.eks meget stor sandsynlighed for at det her nævnte eksempel med et rødt og et blaat kvadrat, placeres indenfor kategorien abstrakt - nonfigurativt maleri. Som ovenfor nævnt er det tanker der er grundlaget for handlingen og den igen er forudsætning for produktet. Handlingen i sig selv er værdiløs hvis den ikke har sit udspring i en tanke og derved bliver det led som gør det muligt at kontrasterer tankens realitet. I det her nævnte tilfælde er tanken efterfulgt af ønsket om at se det tanken opstiller som en hypotese: det røde og det blaa kvadrat – tanken er, eller føre, til et ønske om visualisering og en handling er nødvendig for at denne visuelle tilsynekomst kan blive mulig. Hele dette forløb kan ikke blive et spørgsmaal om at naa frem til et kvalificeret – værdifuldt resultat, men kun om at opnaa en synlighed der kan kontrasteres –. Selvfølgelig kan denne synlighed gøres til genstand for en vurdering udfra et eller andet kvalitetskriterie, men det er et ganske uvæsentligt forhold som ikke berører processens udspring eller resultat. Det man vil konstaterer er ikke hvorvidt det røde og blaa kvadrat ser godt ud sammen – men alene hvordan det ser ud – og det kan man ikke vide før man har set det. Denne proces kan paa mange punkter have lighed med en videnskabelig forsøgsrække – men kun paa visse punkter – videnskaben har altid et eller andet problem den vil have opklaret – løst – det har kunsten ikke, primært. Forskellen paa en kunstnerisk idee og hvilke som helst andre ideer er at den kunstneriske tankes opstaaen ikke er født af nogen som helst hensigt, men alene af ønsket om, haabet om, at gøre noget der ikke er gjort før som ikke har direkte paraleller til i forvejen kendte fænomener. Den kunstneriske tanke’s udspring er, og maa være absurditeten – det fornuftsstridige, ellers er det ikke en kunstnerisk , men en hvilke som helst anden tanke. Det er fastholdelsen af det man i forhold til almindelig tankesæt kalder en “skør-idee”. Man vil altid over for kunst gammel som ny staa med spørsmaalet HVORFOR – og aldrig faa det besvaret. De utallige spørgsmaal kunsten altid stiller kan ikke besvares gennem almindeligt tankearbejde – sædvanlig logik – da de jo netop gaar ud over – bagom og ved siden af hvad vi ellers regner med som tænkning. Det er her kunstens vanskelighed opstaar og altid har opstaaet – det er utænkeligt at Hulebeboerne har haft en logisk indlysende forklaring paa deres hulemalerier – de har formodentlig kunnet komme med en ren praktisk forklaring paa hvad de brugte billederne til, men ikke hvorfor de var kommet til at se saadan ud – ogsaa paa Paaskeøernes kæmpeskulpturer savner man en udtømmende og tilfredsstillende forklaring – fordi kunsten altid er opstaaet udenfor de sædvanlige tankeveje.