Menu

Albert Mertz

19. okt. 1973

19-10-73.
En af de konklusioner jeg nåede frem til igår var at “R+B” er helt uden expressivitet, at der ikke er noget at fortolke, udlede, ved at lade øjet vandre henover det.
Der er visse kendsgerninger som må gentages:
1. En retangulær flade (træ – lærred – papir – stof) hænger på en væg, i et rum.
2. Denne flade udfylder – dækker – et bestemt areal af det totale vægareal. Vægarealet er bagved fladen.
3. Denne retangulære flade er form.
4 Den deles (ved en grafisk tegnet linie) i to således at der opstår to ens kvadrater.
5. Det venstreliggende kvadrat udfyldes med RØD maling.
6. Det højreliggende kvadrat udfyldes med BLÅ maling.
7. Den på væggen placerede retangulære flade er nu ikke længere tom, men dækket med maling RØD – BLÅ
Dette har adskilt den retangulære flade fra vægfladens hvide neutralitet, den er blevet et BILLEDE, selvom dette billede kun besidder de nødtørftigste af de bestandele man almindeligvis knytter til begrebet billede taget i videste forstand (maleri af enhver slags – foto – tegning – grafik – illustration o.s.v) -. Dette billede består af to farvede kvadrater det ene Rødt det andet Blåt – intet andet.
Enhver der stilles overfor dette “billede” konstaterer meget hurtigt (øjeblikkelig) at der ikke er andet at se. Det der er at se på er straks udtømt. Det der er at se når ikke udover de her 7 viste kendsgerninger. Udover disse kendsgerninger kan der være en svag mulighed for at de to farver – den Røde – den Blå hos beskueren udløser visse følelsesmæssige reaktioner af behag eller ubehag alt afhængig af vedkommendes personlige smag.
Udover dette sker der intet.
                                    _________
Der skal heller ingen ting ske. Her lå det svage punkt i min udredning igår, at jeg argumenterede for at der skulle ske noget ved at beskueren fyldte tomheden med sine subjektive associationer og fornemmelser. Da dette er ethvert menneskes umiddelbare reaktion overfor ethvert objekt eller fænomen er den ikke til trods for sin karakter af kendsgerning af særlig betydning i denne sammenhæng.
Det som har betydning er at beskueren SER. I vågen tilstand ser mennesket uafbrudt – registrerer mere eller mindre opmærksomt.
Hvis beskueren af denne rød/Blå flade alene registrer som sædvanligt sker intet – men hvis han gør sig konstateringer i forhold til det han ser vil han blive sig de ovenfor anførte kendsgerninger bevidst – disse kendsgerningers samlede sum vil da blive at han står overfor en retangulær flade bemalet med to farver – kort sagt et billede – malerier udover disse kendsgerninger “siger” billedet ikke beskueren noget.
Men – vil man hævde så kunne beskueren ligesåvel præsenteres for et helt hvidt lærred. Nej – det hvide malerlærred er alene et objekt et redskab – materiale. Den flade han står og ser på er bemalet d.v.s det hvide lærred er her behandlet – elementært på samme måde som hvis det drejede sig om et landskabsmaleri – et portræt – et nature morte – et abstrakt billede (hvad det pågældende “billede” med lidt imødekommenhed og god vilje godt kan minde om) – MEN i modsætning til de her nævnte malerigenre eller stilarter – udsiger det R+B billede intet – det skildre, gengiver udtrykker, som landskabet, portrættet, nature morten, intet – ja det har endikke som det abstrakte billede den fordring at ville meddele beskueren noget om farve – form – kunst – den eneste lighed det har med de ovennævnte eksempler er at det er malet – som disse består af malingfarver og, i meget ringe udstrækning, formstruktur. Reelt set er det et billede et maleri – men det er intet som helst andet.





Fakta

PDF
19. okt. 1973
Rød blå bd 15 s. 26-30