Menu

Albert Mertz

17. sep. 1972

17-9-72.
BOG.
1. meget lille
Hele siden
2.
3.
6. sider med R+B på begge sider (altså 12)
Sider med R+B på baggrund af foto’s
Sider fra Ugeblade og aviser – Postkort o.s.v
Fotoer af R+B i interiøre – på gaden sammen med personer, i hverdagssituationer o.s.v – “R+B” som ses på disse fotograferede scener farvelægges.
“R+B” trykt omvendt – 1. Normalt tryk. 2. Pladen vendes og blå trykkes ovenpå Rød – Rød ovenpå blå – evnt. kan man over flere blade fordoble denne trykvending så man tilsidst når frem til en sort.
Tryk hvor farven “slipper op” så trykket bliver svagere og svagere.

Midt i bogen tryk der er omvendt Blå - Rødt.
Tekst tværs over R+B
f.eks “L’art pour l’art”
“L’art pour la vie”
“L’art pour l’argent”
“L’art pour l’nation”
“L’art pour le peur”
“L’art pur”  “L’art sale”   sammen
“L’art de menager”
“Les beaux-arts”
“Broderi d’art”
“Val artistique”
“Fait avec art”
Kent’s foto af “R+B” i landskab
retucherer “R+B”
Format 22 x 30.
Dediceret: Erik Dietmann og Robert Filliou – Bjørn Uglebjerg.
__________________________________________________________
Fotoet af Bjørn og A.M.
ryger op
ryger ned
__________________________________________________________
Disse ideer til en “R+B” bog virker noget for expressionistiske. De opererer med forskelle – variationer – kontraster – stofligheder – kort sagt hele perceptionsapparatet. De er baseret på hvor mange visuelle tryllekunster man kan lave med denne enkle struktur.
Fjerner man nu alt dette expressive gods hvad bliver så tilbage? Så havner man i repetitionen – den evige gentagelse.
Det er jo egentlig ikke det jeg vil, den problematik har bl.a. Buren gennemtykket.
Holder man sig helt stringent til strukturen: et rødt – et blåt kvadrat føjet sammen i et retangel – de samme kvadrater og de samme farver fra produkt til produkt hvor kan man så bevæge sig hen udover repetitionen? Holder vi os til Bogeksemplet så kan man f.eks placerer den samme “R+B” struktur forskelligt i forhold til bogsidens format:
o.s.v – – – – – – –
Men – straks fanges man igen af noget expressivt, nemlig forskellen mellem “R+B” placering i/på sideformatet – man viser demonstrerer hvor meget man kan varierer. Man kunne ved den ovennævnte overtryks – vende metode gradvis i den samme struktur med samme placering på bogsiden – gå henimod og ende i sort. Ligesom man ved at trykke indtil farven slipper op kan ende i hvidt. I begge tilfælde bliver resultatet “R+B” ophævelse – destruktion – forsvinden i intet.
Denne sidste metode har den fordel at den ikke arbejder med en variation af selve strukturen (og dennes forhold til bogsiden format) men dels med selve trykteknikkens muligheder og via den “R+B”s opløsning – mod nulpunktet.
Går man nu udenfor Bogsituationen til billedproduktet og stadig fastholder identiteten i struktur og farve hvordan kan man da undgå repetitionen?
Den samme farve, men i forskellig materiale – lak – olie – gouache – o.s.v
Den samme farve men forskelligt materiale – lærred – tøj – pap –papir - træ – o.s.v
Den samme struktur og farve, men i forskellig størrelse og arealudstrækning – meget lille (miniature) – lille – mellem – lidt større – stort – meget stort – o.s.v
Men – forandring, skiften mellem forskellige materialer i såvel farvestof – som bemalingsflade skaber en variation selvom den alene er opstået af disse materialskift og derfor tildels er tilfældige – og vi er igen endt i noget som i hvert fald vil blive opfatted expressionistisk.
Forandring af selve fladens størrelse er også nøgternt set en expressivitet men i så fald den eneste – og dette kan måske være den ene for meget. 

 

Fakta

PDF
17. sep. 1972
Rød blå bd 11 s. 3-8
Kent's foto. Hvilket foto er uvist, men fotografen var nok Kent Hansen (1926-2015). Kent Hansen var filmfotograf og arbejdede meget sammen med Mertz på flere af hans film i 1950-60erne.

Erik Dietman (1937-2002). Svensk kunstner, der som Mertz bosatte sig i Paris.

Bjørn Uglebjerg (1948-1994). Dansk trommeslager i bl.a. Gasolin. Var kæreste med Mertz' datter Susanne i starten af 1970'erne og hjalp Mertz med at male til udsmykningen på Landbohøjskolen i 1971-72.

Fotoet af Bjørn og A.M. Mertz lavede en lille Rød+blå collage med et foto af ham selv og Bjørn Uglebjerg og den er muligvis med det her omtalte foto.