Albert Mertz
21. sep. 1972
21-9-72.
På nuværende tidspunkt af arbejdet med “R+B” skal man ikke beskæftige sig med farven som andet end maling – hvordan farven er, om den røde er mørk eller lidt lyser, om den blå er mere eller mindre ultramarin uden betydning. De “R+B” der produceres på denne måde, og så forskelligt materiale som kassepap – finer – træ – o.s.v må selvfølgelig blive forskellige.
Det er en forskel, en variation som er utilsigtet og helt tilfældig – og som ovenfor nævnt baseret på materialets beskaffenhed.
Men – vil denne forskellighed, disse variationer ikke virke som de var fremkommet bevidst? Det straks en camouflering af ideen hvis det opfattes som om hensigten var at vise hvor rig man kan gøre variationerne indenfor det “R+B” område.
Dette kan i en vis, men dog begrænset udstrækning modvirkes ved at der ikke tages hensyn til hvordan farvestoffet er påført – f.eks rent håndværksmæssige sålænge man ikke derved forflygtiger selve strukturen. Man skal hellerikke stirre sig blind på disse variationer så længe farverne Rød og blå fastholdes gør det mindre til sagen om de optræder forskelligt.
I det hele taget har jeg opdaget at det er næsten umuligt at bedømme disse produkter som gode eller dårlige – det nærmeste man kan komme en bedømmelse er hvordan ideen, som er produktets udgangspunkt viser sig. Selve udførelsen kan kun være ren manuel og derfor ømtfindtlig overfor håndværksmæssige “fejl”
De tilfældige “virkninger” og “variationer” der herved opstår kan man tage med som en extra, men utilsigted, dimension. Man kunne måske tænke sig at ideen og de forskellige formuleringer af den ville stå mere klart hvis man holdt sig til standardfarver fra gang til gang. Det er jo netop en side ved ideen at selve produktionen – udførelsen er overkommelig – neutral og betydningsløs som muligt – men uden at forfalde til det perfektible. Tværtimod lægger jeg vægt på at de materialer som bemales er så “farvelige” – værdiløse som muligt – almindelig malerlærred er straks et altfor perfektibelt materiale – kort sagt det hele må gerne virke lidt klodset og ubehjælpsomt.
“R+B” er først og fremmest en idee, hvorfor produkterne ikke laves for evigheden, men for øjeblikket.
__________
Det er en forskel, en variation som er utilsigtet og helt tilfældig – og som ovenfor nævnt baseret på materialets beskaffenhed.
Men – vil denne forskellighed, disse variationer ikke virke som de var fremkommet bevidst? Det straks en camouflering af ideen hvis det opfattes som om hensigten var at vise hvor rig man kan gøre variationerne indenfor det “R+B” område.
Dette kan i en vis, men dog begrænset udstrækning modvirkes ved at der ikke tages hensyn til hvordan farvestoffet er påført – f.eks rent håndværksmæssige sålænge man ikke derved forflygtiger selve strukturen. Man skal hellerikke stirre sig blind på disse variationer så længe farverne Rød og blå fastholdes gør det mindre til sagen om de optræder forskelligt.
I det hele taget har jeg opdaget at det er næsten umuligt at bedømme disse produkter som gode eller dårlige – det nærmeste man kan komme en bedømmelse er hvordan ideen, som er produktets udgangspunkt viser sig. Selve udførelsen kan kun være ren manuel og derfor ømtfindtlig overfor håndværksmæssige “fejl”
De tilfældige “virkninger” og “variationer” der herved opstår kan man tage med som en extra, men utilsigted, dimension. Man kunne måske tænke sig at ideen og de forskellige formuleringer af den ville stå mere klart hvis man holdt sig til standardfarver fra gang til gang. Det er jo netop en side ved ideen at selve produktionen – udførelsen er overkommelig – neutral og betydningsløs som muligt – men uden at forfalde til det perfektible. Tværtimod lægger jeg vægt på at de materialer som bemales er så “farvelige” – værdiløse som muligt – almindelig malerlærred er straks et altfor perfektibelt materiale – kort sagt det hele må gerne virke lidt klodset og ubehjælpsomt.
“R+B” er først og fremmest en idee, hvorfor produkterne ikke laves for evigheden, men for øjeblikket.
__________
Med hensyn til strukturen har jeg af og til tænkt om dette retangel som dannes af de to kvadrater ikke var lidt uhandleligt og om man derfor ikke kunne anvende andre, men uden at afvige midterdelingen?
Midterdelingen bør altid være lodret. Horisontalt vil den altid blive landskabelig. Lodret svarer til menneskets stilling i rummet. Trods sådanne overvejelser bliver det altid de to kvadrater der sejre. Der er her ingen forskel på den lodrette og vandrette side og opstår således ingen spænding mellem dem – kvadratet er det nærmeste man kan komme en neutral struktur.
Midterdelingen bør altid være lodret. Horisontalt vil den altid blive landskabelig. Lodret svarer til menneskets stilling i rummet. Trods sådanne overvejelser bliver det altid de to kvadrater der sejre. Der er her ingen forskel på den lodrette og vandrette side og opstår således ingen spænding mellem dem – kvadratet er det nærmeste man kan komme en neutral struktur.
