Albert Mertz
8. jul. 1972
8-7-72
Går man udfra perceptionens ringe indflydelse paa conceptionen – udover – selve den funktion der ligger i med øjet at registrerer – konstaterer selve det objekt beskueren har foran sig – da må objektets væsentligste funktion være den at kunne SE’s. Ud over denne funktion tillægger man ikke objektet nogen kommunikativ eller conceptiv betydning.
Man kan roligt fastslaa at den “R+B” proposition kan ses – ligesom den Blå+Sorte proposition selvom ikke i saa øjeblikkelig direkte grad.
Fastholder man dette standpunkt af objektets synlighed som eneste funktion kræver det, hvis synspunktet skal have klarhed af man afstår fra enhver jongleren med nuancering – sammenspil – kontrast – mellem de to farver – da bør det virkelig være helt ligegyldigt hvilke Rød og hvilke Blå – hvilke sort det drejer om – da er spørgsmålet Rød – Blå – Sort – og ikke andet.
Som demonstration af denne idee kunne man fremstille et billedskrift med ordet SE.
Hvid flade med tynd sort kontur.
__________________________________________________________
Man kan roligt fastslaa at den “R+B” proposition kan ses – ligesom den Blå+Sorte proposition selvom ikke i saa øjeblikkelig direkte grad.
Fastholder man dette standpunkt af objektets synlighed som eneste funktion kræver det, hvis synspunktet skal have klarhed af man afstår fra enhver jongleren med nuancering – sammenspil – kontrast – mellem de to farver – da bør det virkelig være helt ligegyldigt hvilke Rød og hvilke Blå – hvilke sort det drejer om – da er spørgsmålet Rød – Blå – Sort – og ikke andet.
Som demonstration af denne idee kunne man fremstille et billedskrift med ordet SE.
Hvid flade med tynd sort kontur.
__________________________________________________________
Det eneste krav der stilles til objektet er simpelthen at det er tilstede.
__________________________________________________________
__________________________________________________________
Er det muligt helt at afskrive objektets perception eller fysisk sansepaavirkning? Betyder det ikke noget hvad beskueren ser?
“Take the mark down to to a base point of no power. As a simple mark on a surface it not only has no object or function relationships, it has no philosophic, emotional, or psychological overtones."
Robert Irwin.
“Take the mark down to to a base point of no power. As a simple mark on a surface it not only has no object or function relationships, it has no philosophic, emotional, or psychological overtones."
Robert Irwin.
Irwing forsøger at naa frem til den rene fysikalitet og siger videre – –
“ – This physicality can be perceived experientially through personal participation” han mener altsaa at beskueren skal staa i et aktivt erfarende forhold til denne fysikalitet. Men – er et saadant forhold ikke muligt at etablerer overfor enhver fysikalitet?
Naturligvis, men man kan måske hævde at fysikaliteten i et kunstobjekt indenfor kunstens domæne har renset sig for alle andre elementer end netop den “rene” fysikalitet – at produktet er kommet i stand med denne fysikalitet som mål.
Hvis jeg forstår Irwing ret så er det netop det han vil. Han vil rense fysikaliteten for “emotional, or psychological overtones”
Irwing arbejder altså godt nok med perception, men uden den overtro at “der kan ligge et “budskab” en “transmission” i den – men at den alene er fysisk tilstedeværelse. Betyder det at valget af hvilke fysikalitet man vælger er helt ligegyldig – at man ligeså godt kan vælge den ene som den anden? Når jeg f.eks vælger Rødt og Blaat kunne jeg saa ikke med ligeså stor gyldighed vælge en hvilkesomhelst andet farvepar – gult – violet – sort – hvidt?
Det er en kendsgerning at i sidste end må valget af de to farve være subjektivt. Argumentet at det er et farvepar som har de færreste associationer til kendte fænomener gælder jo f.eks ogsaa for gul og violet – eller bedre for sort og violet. Et mere vægtigt argument kunne være at R+B farveparret adskiller sig overordentligt stærkt fra omgivelserne – slår igennem – gør sig gældende – er absolut 100% synlige. Det er altså en fysikalitet der er tilstede.
Men da jeg ikke via perceptionen af denne tilstedeværelse ønsker eller tilstræber at fremkalde bestemte forestillinger eller følelser hos beskueren – hvilke “mening” har da denne tilstedeværelse? Hvad skal beskueren stille op med denne “tilstedeværelse”? Er det “een gang set aldrig glemt” maximen jeg ønsker at fremkalde? Kun i sjældne tilfælde tror jeg at en fordybelse i et kunstværk vil være mere givende end hvad man ser “i eet blik” – hvad man ser med det samme.
Jeg tror den rene konstatering af et “R+B” produkt er nok.
Hvad denne konstatering – konfrontation med dette produktet så kan sætte i gang af forskellige tanker – tankeforbindelser følelser hos den enkelte beskuer kan jeg ikke have nogen anelse om – eller om det i det hele taget sætter nogetsomhelst igang. Det eneste jeg kan vide er at det er tilstede – synligt – opfatteligt – og som kunst.
Hvis man skal søge en mening med dette produkt fra min side må det være denne: dette er mit forsøg på en defenition af kunsten nu. Mere kan man ikke sige om kunst idag hvis man vil tale sandt. Det jeg forsøger med denne “R+B” proposition er at klæde kunsten af for al overflødig gods, forsøger at vise den nøgen som den er – uden alle falske forestillinger – uden alle postulater – således at den kan få mulighed for at være og virke som det den er – befriet for alt hvad den ikke er.
“ – This physicality can be perceived experientially through personal participation” han mener altsaa at beskueren skal staa i et aktivt erfarende forhold til denne fysikalitet. Men – er et saadant forhold ikke muligt at etablerer overfor enhver fysikalitet?
Naturligvis, men man kan måske hævde at fysikaliteten i et kunstobjekt indenfor kunstens domæne har renset sig for alle andre elementer end netop den “rene” fysikalitet – at produktet er kommet i stand med denne fysikalitet som mål.
Hvis jeg forstår Irwing ret så er det netop det han vil. Han vil rense fysikaliteten for “emotional, or psychological overtones”
Irwing arbejder altså godt nok med perception, men uden den overtro at “der kan ligge et “budskab” en “transmission” i den – men at den alene er fysisk tilstedeværelse. Betyder det at valget af hvilke fysikalitet man vælger er helt ligegyldig – at man ligeså godt kan vælge den ene som den anden? Når jeg f.eks vælger Rødt og Blaat kunne jeg saa ikke med ligeså stor gyldighed vælge en hvilkesomhelst andet farvepar – gult – violet – sort – hvidt?
Det er en kendsgerning at i sidste end må valget af de to farve være subjektivt. Argumentet at det er et farvepar som har de færreste associationer til kendte fænomener gælder jo f.eks ogsaa for gul og violet – eller bedre for sort og violet. Et mere vægtigt argument kunne være at R+B farveparret adskiller sig overordentligt stærkt fra omgivelserne – slår igennem – gør sig gældende – er absolut 100% synlige. Det er altså en fysikalitet der er tilstede.
Men da jeg ikke via perceptionen af denne tilstedeværelse ønsker eller tilstræber at fremkalde bestemte forestillinger eller følelser hos beskueren – hvilke “mening” har da denne tilstedeværelse? Hvad skal beskueren stille op med denne “tilstedeværelse”? Er det “een gang set aldrig glemt” maximen jeg ønsker at fremkalde? Kun i sjældne tilfælde tror jeg at en fordybelse i et kunstværk vil være mere givende end hvad man ser “i eet blik” – hvad man ser med det samme.
Jeg tror den rene konstatering af et “R+B” produkt er nok.
Hvad denne konstatering – konfrontation med dette produktet så kan sætte i gang af forskellige tanker – tankeforbindelser følelser hos den enkelte beskuer kan jeg ikke have nogen anelse om – eller om det i det hele taget sætter nogetsomhelst igang. Det eneste jeg kan vide er at det er tilstede – synligt – opfatteligt – og som kunst.
Hvis man skal søge en mening med dette produkt fra min side må det være denne: dette er mit forsøg på en defenition af kunsten nu. Mere kan man ikke sige om kunst idag hvis man vil tale sandt. Det jeg forsøger med denne “R+B” proposition er at klæde kunsten af for al overflødig gods, forsøger at vise den nøgen som den er – uden alle falske forestillinger – uden alle postulater – således at den kan få mulighed for at være og virke som det den er – befriet for alt hvad den ikke er.