Albert Mertz
4. okt. 1973
FORTSAT FRA: 14. 4-10-73.
mindst kunstinteresserede konfronteret med “R+B” pludselig vil blive genstand for en åbenbaring af kunstnerisk interesse og enthusiasme, naturligvis ikke og det interesserer mig også mindre. Det som derimod interesserer mig er at “R+B” er tomt – problemløst hvad angår form – farve i det der eengang for alle er valgt, taget bestemmelig i den henseende, og at den hellerikke på andre områder prætenderer at sige – udtrykke noget – der ligger ikke i “R+B” en esoterisk filosofisk om den universelle sensibilitet som hos Yves Klein, ikke en marxistisk tanke som hos Daniel Buren, ikke en farveæsteticisme som hos Brice Marden, ikke en hævdelse af den æstetisk maleriske som Ad Reinhardts absolutisme – o.s.v.
“R+B” er ikke afhængig af hvordan (eller af hvem) det er malet, hvordan forholdet er mellem den røde og blå (de variationer hvori “R+B” naturligvis udføres fra min side er af ren subjektiv art og har intet at gøre med hvad beskueren ser) det eneste formål man derfor kan hævde at “R+B” kan have er at det er tilstede – at det eksisterer – kan SES.
Tilskueren stilles absolut frit – han kan ved at SE beskæftige sig med hvad han ser – eller han kan lade være – kunstneren med sine meninger, ideer, følelser, udtryk, trænger sig ihvertfald ikke på.
“R+B” er ikke afhængig af hvordan (eller af hvem) det er malet, hvordan forholdet er mellem den røde og blå (de variationer hvori “R+B” naturligvis udføres fra min side er af ren subjektiv art og har intet at gøre med hvad beskueren ser) det eneste formål man derfor kan hævde at “R+B” kan have er at det er tilstede – at det eksisterer – kan SES.
Tilskueren stilles absolut frit – han kan ved at SE beskæftige sig med hvad han ser – eller han kan lade være – kunstneren med sine meninger, ideer, følelser, udtryk, trænger sig ihvertfald ikke på.
