Albert Mertz

31. jul. 1972

31-7-72.

“R+B” propositionens bestandele er uomtvistelig flade - farve - et fladt bemalet objekt – et maleri.
Det er et spørgsmål om det, endnu, er muligt at anvende denne teknik og derved med de deraf opståede formalistiske – æstetiske krav, konventioner, begrænsninger?
Selvom man bestræber sig på at udelukke det formalistiske – æstetiske og alene anvende teknikken – kan man ikke komme udenom den kendsgerning at beskueren helt uvilkårligt vil anvende disse kriterier når han står overfor produktet. Selve den kendsgerning der ligger i selve anvendelsen af maleriets teknik vil gøre det uafvendeligt. Man kan ikke bruge maleriets teknik og samtidig benægte at det drejer sig om et maleri.
Det viser sig at de forsøg jeg indtil nu har gjort på at anvende andre teknikker end maleriets (montage - collage - skrift - bemaling - o.s.v) alle – uden min vilje – er endt som billedmæssig formelle løsninger – kort sagt som “malerier” uden anvendelse af den direkte maleriske teknik.
Dette kunne tyde på at det i højere grad er selve den grundlæggende tankegang end den anvendte teknik der er noget i vejen med.
Det er her rådløsheden sætter ind. Det er problemet jeg stadig i en uendelighed kredser om. Ingen af de muligheder jeg har kendskab til tilfredsstiller mig – måske fordi jeg ikke er helt klar over hvad jeg vil og derfor bliver hængende i den rent formalistiske problematik.
Er det overhovedet muligt at vide “hvad man vil”? Indkredse og rationaliserer det?
Kunst er det et fyldestgørende svar? Det afhænger fuldstændig af hvad man mener og lægger i dette ord – dette begreb. Kan man klare det med at sige at kunst er en betegnelse som kun dækker ganske bestemte områder?
Men hvad er det for områder?
Det er ikke noget som ser ud eller opfører sig på en bestemt måde, det kan tage mange forskellige skikkelser og vidt forskellige opførelsesmønstre. Det er noget der opstår, får eksistens og er overbevisende tilstede når flere udefinerbare betingelser er tilstede. Det er ikke noget der kan sættes på en formel – for hvordan ville det da være muligt f.eks indenfor modernismen at finde kunsten såvel indenfor Kubismen som indenfor dens modsætning dada – surrealisme, indenfor konkretismen såvel som indenfor dennes modsætning abstrakt expressionisme, og videre igen såvel indenfor den naturalistiske – o.s.v.? Dette viser at kunsten ikke kan være betinget af en ydre form eller af et bestemt tankesæt.
Men – at kunsten således viser sig uafhængig af bestemte former og forskellige skolers opfattelse kunne det ikke tyde på at den trods alt er til at indkredse som en bestemt ting? Måske – men sandsynligvis er denne ting uudsigelig.
Hvis den kunne beskrives, sættes på en formel, nøjagtig bestemmes da ville en sådan udtømmende definition nødvendigvis ophæve selve begrebet kunst – idet man helt bestemt vidste hvad det var, hvad det bestod af var der jo ingen – hverken fornuftigt eller ufornuftig grund til at beskæftige sig med det.
Kunsten er måske ganske simpelt denne stadige søgen, denne stadige stillen forslag om hvad den er, denne endeløse stillen spørgsmål, den aldrig afsluttende diskussion. Måske er kunsten dette at spørge? Forstået på den måde at man, ifølge kunstens tradition, kender dens eksistens og igen og igen forsøger at fremkalde denne eksistens – det søgende og spørgene har i sin kærne intet at skaffe med at finde en ny kunst, men simpelthen med at finde kunsten (igen) - kunsten har, og må have et arkaisk udspring.
For at vende tilbage til udgangspunktet (hele det komplekse problem om kunsten kan alligevel ikke løses her) – kan det ikke være ligegyldigt om kunsten optræder som maleri eller som noget andet?
Selvfølgelig i princippet – men der er forskellige forhold der gør sig gældende og som i dag taler imod maleriets teknik.
1. Malerkunsten har så lang en tradition – som for nutidens kunstner er blevet en byrde – fordi den a priori opfattes som en kvalitet – fordi denne rent tekniske tradition har fået os til at forveksle malerkunsten med selve kunstens sprog.
2. Denne konvention – vane – bevirker at vi uvilkårligt tillægger maleriets udseende ganske bestemte fortolkningsmuligheder og derfor nødvendigvis udelukker andre.
Disse fortolkninger går på det sproglige – formalistiske – farve – form – hvorfor man som en selvfølge går ud fra at kunstens bestanddele i det væsentlige udgøres af disse (rent sproglige) elementer.
Dette bevirker igen at man fortrinsvis lægger hele vægten på perceptionen og alene betragter conceptionen som en uundgåelig, men egentlig overflødig bestanddel af kunstnen.
3. Man har overset at fortidens kunst i vid udstrækning gik den modsatte vej fra conception til perception. Man opsatte visse ganske bestemte regler for betydningen af det sete – man gik ikke fra det sete til dets betydning, men omvendt.
Disse regler disse betydninger var ikke udsprunget af noget formelt – æstetisk, men fortrinsvis af en fælles begrebsverden som den religiøse.
Objektet er således ikke eksisterende i sig selv uden subjektet der betragter det og subjektet betragter den udfra den forestillingsverden han er et produkt af.
4. Malerkunsten virker idag utilstrækkelig fordi den hævder at have eksistens i sig selv som sprog uafhængig af den ikke-kunstneriske forestillingsverden den nutidige beskuer er et produkt af. Malerkunsten er baseret på et sprog som alene henviser til sig selv, nemlig maleriet – farven som farve - formen som form. Og kunst som kunst er, og kan ikke være et spørgsmål om en i ringgående henvisning til sin egen formalistiske eksistens. Kunst som kunst kan ikke være afhængig af en speciel teknik indenfor det kunstneriske område som maleriet, men må være baseret på eksistensen af et bestemt føle, handle, tanke og eksistensområde hos mennesket i mennesket, mellem mennesker, og hos det enkelte individ. Vanskeligheden består i at det er nødvendigt at fastholde hævdelsen af kunst som kunst uden at forveksle dette begreb med en bestemt materiel eller anden fremtræden.
Kunsten må, som alt andet, have en eller anden fysisk eksistens, og de forsøg som indtil idag er gjort på at komme fri af maleriet og dets formalisme såsom: kinetik, happenings, minimal art, Earth-art — conceptual art — Body art o.s.v ikke har bragt os nærmere til en løsning, men har kun har ført os enten milevidt fra kunsten eller været et rent formskift som i sidste ende var baseret på maleriets formalisme
Jack Burnham har i en artikel skrevet: Conceptual art’s ideal medium is telepathy.”
Selvfølgelig er det fra Burnhams side ironisk ment, og taget bogstaveligt ville telepati være en rent ud hysterisk løsning på kunstens nutidige problematik — MEN — der ligger det gran af sandhed i den fremsatte udtalelse at kunsten i sin essens må være et spørgsmål om udveksling, transport (ikke nødvendigvis kommunikation) af tanker og ikke udelukkende være et spørgsmål om at percepterer visse sansedata mere eller mindre automatisk. Det er et farligt område at bevæge sig ind på da det meget let fører direkte ud i en mysticisme.
Men – denne tanke transport – udveksling - formulering må, trods alt, have en form, men denne form bør ikke have anden funktion overhovedet end at fungerer som transportmiddel det kan ikke, bør ikke være formen selv som er tanken. Og det er netop på dette punkt malerkunsten idag er en hindring for den kunstneriske tanke. Men da som ovenfor nævnt de hidtil gjorte forsøg på at løse dette problem så langt fra har været tilfredsstillende – står man overfor hele dette problem idag med fuldstændig tomme hænder.
Løsningen at udnævne alle objekter til kunst er en udsigtsløs banalitet da det jo netop drejer sig om at indkredse kategorien kunst – det som kun er kunst.

Ren strukturel præsentation af propositionen

Er det muligt at anvende maleriets teknik og de deraf følgende konventioner så dette bliver positivt istedetfor negativt?
Det positive kunne i så fald ligge i at objektet – via teknikken – en firkantet flade bemalet med farve – øjeblikkelig placerede sig i den særskilte af objekter som kaldes malerier og derved automatisk placerede beskueren indenfor kunstens context?
Denne mulighed er tilstede, men kræver at det lykkes at dæmme op for at der med i købet dukker formalistisk - æstetisk formuleringer op.
__________________________________________________________

Troels Andersen skriver om Malevich: “First, the idea of art as an independent form og thought, a part of the human conceptual range on a level with religion and materialistic philosophy”

__________________________________________________________

“The artist can be a creator only when the forms in his pictures have nothing in common with nature”

Malevich
1916

__________________________________________________________

“For form, colour and spirit are phenomena with different states of energy. The total combination of these states is the universe in which my life is determined in a constant link with or in constant sensation of the spiritual aspect of the forces of the universe, both with and without image”

Malevich
1930

__________________________________________________________

“Art no longer comes from Art.
Art comes from everything.
To locate oneself in relation to this: that is the problem.

Dorothea Rockburne

__________________________________________________________

Det er mærkeligt at jeg nu gennem så lang tid (c 4 år) har vedblevet med at beskæftige mig med denne “R+B” proposition. Hvad skyldes det? Hvad er det der fascinerer mig?
Det er vel først og fremmest den store enkelthed og renhed, dets neutralitet dets næsten ikke eksistens. Jeg fascineres også af det krav som ligger i at skulle bevæge mig indenfor så snævert et område med næsten ingen bevægelsesmuligheder – udfordringen spørgsmålet der ligger i dette: kan man i det hele taget arbejde indenfor dette område.
Dertil kommer at jeg nærer mistillid til så godt som alle de forsøg der gøres idag på at løse kunstens problematik. De føre bort fra kunsten og over i noget andet (som også kan være værdifuldt, men som ikke er kunst).
De fleste produkter – forsøg jeg har gjort med “R+B” har stadig altfor mange formalistiske remenisencer – og det er jo netop den faldgrube man ikke må falde i.
Man kan godt anvende variationer forskellige røde og blå farver, men man må ikke tillægge dem nogen betydning – de må opstå helt tilfældigt af det farvemateriale man vælger i det givne tilfælde.
Det skal være produkternes funktion ikke deres udseende der er det væsentlige.

__________________________________________________________

“It should be harly necessary to point out that art is by definition essentially conventional; for it is only by convention that nature can be made intelligible, and only by signs and symbols, that communication is made possible.”

The Transformation of Nature in Art
Ananda K. Coomaraswamy
__________________________________________________________

“True art, pure art, never enters into competition with the unattainable perfection of the world, but relies exclusively on its own logic and its own criteria, which cannot be tested by standards of truth or goodness applicable in other fields of activity.”