Albert Mertz
27. maj. 1972
27-5-72
”R+B” udstilling.
Man kan til en ”R+B”udstilling ikke bruge den ret tilfældige fremgangsmaade at medtage en samling ting valgt ud af en produktion efter et eller andet kvalitetskriterie og derefter fylde lokalet med saa mange af den som der er plads til. Det er, ikke alene i forbindelse med ”R+B” men under alle forhold en helt halsløs fremgangsmaade.
En ”R+B” udstilling maa udarbejdes med henblik paa hvilket lokale — hvilke tidspunkt (f.eks i forhold til forudgaaende og efterfølgende ”R+B” præsentationer eller andre aktuelle kunstbegivenheder) — og selvfølgelig først og fremmest hvad man vil sige.
Teoretisk bør en saadan udstilling bestaa af et ganske bestemt antal produkter der hver især har en funktion i forhold til den idee man i det paakommende tilfælde vil manifesterer – og ingen produkter bør medtages af rent æstetiske aarsager — fordi de er ”gode”. Min udstilling hos Clausen i 73 f.eks bør baseres paa at vise hvad er ”R+B” ideen — d.v.s saa tydeligt som muligt demonstrerer den grundlæggende idee saaledes at man senere herudfra kan udvikle og uddybe ideen.
__________________________________________________________
Det kan ikke undgaa at blive et problem at variationsmulighederne stort set hurtigt er udtømt. Selvfølgelig kan der varieres i det uendelige indenfor minimale skift i den enkelte farve og farverne imellem, men kan en saa subtil variabilitet spille nogen væsentlig perceptionsrolle? Det afhænger for en stor del af beskuerens taalmodighed – lyst og evne til at beskæftige sig med objektet.
Men – der er ogsaa en mulighed for at bevidstheden om denne forholdsvis begrænsede variationsskala netop paa grund af sin begrænsning gør det nødvendigt at skærpe opmærksomheden til det yderste. D.v.s – i det øjeblik man har akcepteret de begrænsede valgmuligheder to kvadrater – R+B – maa man gøre sig fuld bevidst hvad man i hvert enkelt tilfælde vil med disse midler, man tvinges ikke alene til at gennemtænke alle muligheder, men ogsaa til at skærpe den plastiske opfindsomhed – forsøge at aflokke midler endnu nye muligheder tiltrods for det tilsyneladende umulige i et saadant forsøg.
Under alle omstændigheder kan man ikke baserer “R+B” produktionen paa variationens perception det vil hurtigt ende i æsteticisme. Saaledes er allerede dette en mulighed der hurtigt lukker sig og kræver at man gaar videre til nye – det er dette stadige krav der maaske vil vise sig at være den mest dynamiske bestandel af ideen.
___________
Man kan til en ”R+B”udstilling ikke bruge den ret tilfældige fremgangsmaade at medtage en samling ting valgt ud af en produktion efter et eller andet kvalitetskriterie og derefter fylde lokalet med saa mange af den som der er plads til. Det er, ikke alene i forbindelse med ”R+B” men under alle forhold en helt halsløs fremgangsmaade.
En ”R+B” udstilling maa udarbejdes med henblik paa hvilket lokale — hvilke tidspunkt (f.eks i forhold til forudgaaende og efterfølgende ”R+B” præsentationer eller andre aktuelle kunstbegivenheder) — og selvfølgelig først og fremmest hvad man vil sige.
Teoretisk bør en saadan udstilling bestaa af et ganske bestemt antal produkter der hver især har en funktion i forhold til den idee man i det paakommende tilfælde vil manifesterer – og ingen produkter bør medtages af rent æstetiske aarsager — fordi de er ”gode”. Min udstilling hos Clausen i 73 f.eks bør baseres paa at vise hvad er ”R+B” ideen — d.v.s saa tydeligt som muligt demonstrerer den grundlæggende idee saaledes at man senere herudfra kan udvikle og uddybe ideen.
__________________________________________________________
Det kan ikke undgaa at blive et problem at variationsmulighederne stort set hurtigt er udtømt. Selvfølgelig kan der varieres i det uendelige indenfor minimale skift i den enkelte farve og farverne imellem, men kan en saa subtil variabilitet spille nogen væsentlig perceptionsrolle? Det afhænger for en stor del af beskuerens taalmodighed – lyst og evne til at beskæftige sig med objektet.
Men – der er ogsaa en mulighed for at bevidstheden om denne forholdsvis begrænsede variationsskala netop paa grund af sin begrænsning gør det nødvendigt at skærpe opmærksomheden til det yderste. D.v.s – i det øjeblik man har akcepteret de begrænsede valgmuligheder to kvadrater – R+B – maa man gøre sig fuld bevidst hvad man i hvert enkelt tilfælde vil med disse midler, man tvinges ikke alene til at gennemtænke alle muligheder, men ogsaa til at skærpe den plastiske opfindsomhed – forsøge at aflokke midler endnu nye muligheder tiltrods for det tilsyneladende umulige i et saadant forsøg.
Under alle omstændigheder kan man ikke baserer “R+B” produktionen paa variationens perception det vil hurtigt ende i æsteticisme. Saaledes er allerede dette en mulighed der hurtigt lukker sig og kræver at man gaar videre til nye – det er dette stadige krav der maaske vil vise sig at være den mest dynamiske bestandel af ideen.
___________
Hvis man forstiller sig at der paa et tidspunkt opstaar en stærk trang til at producerer f.eks en montage – collage – e.l · forsaavidt en trang til noget helt andet end “R+B”, og man saa istedetfor at give efter for denne trang gav sig ind under den frivillige disciplin istedetfor at producerer et “R+B” produkt – ville dette produkt, paa den ene eller anden maade, komme til at indeholde det som fik trangen til montagen – o.l til at opstaa – og ville produktet kunne tilfredsstille denne trang?
Maaske ikke, da trangen jo netop opstod ved lysten til at lave noget helt andet en “R+B” – men sandsynligvis kan denne trang gennem den disciplin man frivilligt paalægger sig vise sig at være uden værdi, og dybde en rent overfladisk tilskyndelse – der blegner i forholdet til det mere stædige arbejde med “R+B”
Det er ogsaa tænkeligt at det man troede at faa ud af en montage kommer ud i en “R+B” – dette kan naturligvis kun blive en hypotese.
___________________________________________________________
Maaske ikke, da trangen jo netop opstod ved lysten til at lave noget helt andet en “R+B” – men sandsynligvis kan denne trang gennem den disciplin man frivilligt paalægger sig vise sig at være uden værdi, og dybde en rent overfladisk tilskyndelse – der blegner i forholdet til det mere stædige arbejde med “R+B”
Det er ogsaa tænkeligt at det man troede at faa ud af en montage kommer ud i en “R+B” – dette kan naturligvis kun blive en hypotese.
___________________________________________________________
Som jeg skrev før er der selv indenfor denne røde og denne blaa mange variationsmuligheder saavel indenfor den enkelte farve som i relationen mellem de to farver – MEN – jeg vil vende tilbage til spørgsmaalet om hvorvidt saadanne variationer har nogen betydning.
Hvad betydning jan variationen mellem to farver have? I R+B kan den kun have betydning hvis den finder sted indenfor en serier af billede – altsaa hvis farven varieres fra billede til billede.
Drejer det sig ikke om en serie kan variationen alen have betydning for den der fremstiller produktet og altsaa har et intimt kendskab til de forudgaaende produkter.
Perceptionsmæssig, set fra et beskuersynspunkt har variationen ingen udslagsgivende betydning udover den ret værdiløse at han alt efter personlig smag har et udvalg hvoraf han kan vælge hvad han bedst kan lide.
Jeg tror det, perceptionsmæssigt, er en kendsgerning at en rød er en rød – en blaa en blaa – om de er henholdsvis lidt koldere eller lidt varmere – lidt lysere – lidt mørkere er i realiteten af mindre betydning – medmindre man tror der i disse forskelle ogsaa ligger en aabenbar perceptions og altsaa informationsforskel.
Bortset fra at man kan kontrasterer den røde og blaa saa de ophæves i et opflimmer – at man modsat ved en neddæmpning kan faa dem til at staa “lige” – tror jeg ikke paa en mærkbar perceptionsforskel.
Hvilket fører mig tilbage til tanken paa den ringe betydning perceptionen har i forhold til conceptionen.
Maaske maa man fastslaa at det “R+B” produkt i sig selv er forholdsvis uforanderligt – at produktionen slutter med fremstillingen af det rød og det blaa kvadrat sat sammen til et rektangel – altsaa et statisk objekt.
Men – som jeg tidligere har været inde paa dette en gang for alle afsluttede statiske produkt tilføres – bevægelse dynamik – forandring – variation – o.s.v ved maaden det bliver brugt paa. Jeg har en fornemmelse af at det er her hunden ligger begravet. Det er derfor jeg tror at det ikke er perceptionen der skaber conceptionen, men i højere grad conceptionen som dirigerer perceptionen.
Jeg har i nogen tid haft den idee at man i en park eller have kunne anlægge et stort blomsterbed med røde og blaa blomster i “R+B”strukturen. Denne idee demonstrerer noget af hvad jeg mener. “R+B” fremstilles her ikke med sædvanligt farvestof, men ved hjælp af naturblomster — men strukturen er den samme som altid —. “R+B” befinder sig her i naturens fri luft og er en del af den, en del af parken eller haven — i familie med de andre blomsterbede o.s.v En saadan “R+B” vil ikke i første række blive opfatted som et billede, men som et blomsterarrangement til trods for at den bestaar af nøjagtig samme struktur som altid hvor den optræder – ganske vist i et andet materiale, men i den samme form og med det samme “budskab” (eller mangel paa budskab) – perceptionen (konstateringen af farven og formen) er stort set den samme, men conceptionen er grundet paa miljøet en anden. Tænker man videre i disse baner: Et “R+B” produkt malet f.eks paa en stor celoflexplade anbragt paa “den frie’s” foraarsudstilling vil blive opfatted som et billede — maaske et maleri — paa grund af miljøet. Slæber man nu den selv samme plade over i Østre anlæg og placerer den nede ved vandet paa skraaningen mellem træerne vil den ikke umiddelbart opfattes som billede, og slet ikke som maleri men snarere som et signal eller simpelthen som to farver — som noget artificielt som kontrasterer med naturen.
Flytter man igen pladen, nu ud paa gaden vil den højest sandsynligt blive opfatted som en plakat — eller som farvebaggrunden til et skilt der er ved at blive malet — eller som et eller andet der “nok skal bruges til et eller andet” — kort sagt gademiljøet virker ind paa conception og perceptionen. (Man kan ikke forestille sig at der placeres noget i gadebilledet der ikke har en eller anden praktisk funktion).
Og igen lader man “R+B” trykke i et ugeblad vil man tro det drejer sig om en eller anden smart reklame – for hvad vil næste nummer af bladet afsløre, man vil ikke, medmindre der er en medfølgende tekst opfatte det som et kunstværk.
Disse eksempler som beviser paa at miljøet paavirker conceptionen af produktet.
Der er den forskel på “R+B” og f.eks. M. Duchamps ready-made — Kosuths propositioner — at det her drejer sig om et artificielt produkt et kunstprodukt bestaaende af to farvede kvadrater og som ikke har forbindelse, lighedspunkter med de omgivende objekter.
I tilfældet med gadeplaceringen og ugebladet kan der maaske endda være tale om et kunstværk der bliver en ready-made.
Men hvor ligger, eller kan ligge forskellen mellem “R+B” ideen og Daniel Buren’s? Forskellen kan ligge i 1. At jeg ikke anser de to farver jeg har valgt for at være ligegyldige — at jeg ikke neutraliserer dem, med de hvide mellemrum, Buren bruger, men at jeg vedkender mig deres farvemæssige perceptibilitet og den indvirken de to farver har paa hinanden.
2. At jeg ikke anser repetitionen for at være væsentlig — ikke afviser at der kan opstaa mange muligheder indenfor produktets struktur — jeg ønsker der gør det. At jeg altsaa ikke søger repetitionen som et princip, men blot akcepterer at den foreløbig er tilstede.
3. At samspillet mellem produktet og miljøet ikke er tilfældigt, men tværtimod selve det produktive punkt. At jeg fremstiller produktet med henblik paa miljøet og ikke blot placerer det samme produkt i forskellige miljøer (selvom de ovenstaaende eksempler paa miljøskift kunne tyde paa det).
4. At jeg ikke ønsker et maskinfremstillet, men et håndfremstillet produkt.
__________
Hvad betydning jan variationen mellem to farver have? I R+B kan den kun have betydning hvis den finder sted indenfor en serier af billede – altsaa hvis farven varieres fra billede til billede.
Drejer det sig ikke om en serie kan variationen alen have betydning for den der fremstiller produktet og altsaa har et intimt kendskab til de forudgaaende produkter.
Perceptionsmæssig, set fra et beskuersynspunkt har variationen ingen udslagsgivende betydning udover den ret værdiløse at han alt efter personlig smag har et udvalg hvoraf han kan vælge hvad han bedst kan lide.
Jeg tror det, perceptionsmæssigt, er en kendsgerning at en rød er en rød – en blaa en blaa – om de er henholdsvis lidt koldere eller lidt varmere – lidt lysere – lidt mørkere er i realiteten af mindre betydning – medmindre man tror der i disse forskelle ogsaa ligger en aabenbar perceptions og altsaa informationsforskel.
Bortset fra at man kan kontrasterer den røde og blaa saa de ophæves i et opflimmer – at man modsat ved en neddæmpning kan faa dem til at staa “lige” – tror jeg ikke paa en mærkbar perceptionsforskel.
Hvilket fører mig tilbage til tanken paa den ringe betydning perceptionen har i forhold til conceptionen.
Maaske maa man fastslaa at det “R+B” produkt i sig selv er forholdsvis uforanderligt – at produktionen slutter med fremstillingen af det rød og det blaa kvadrat sat sammen til et rektangel – altsaa et statisk objekt.
Men – som jeg tidligere har været inde paa dette en gang for alle afsluttede statiske produkt tilføres – bevægelse dynamik – forandring – variation – o.s.v ved maaden det bliver brugt paa. Jeg har en fornemmelse af at det er her hunden ligger begravet. Det er derfor jeg tror at det ikke er perceptionen der skaber conceptionen, men i højere grad conceptionen som dirigerer perceptionen.
Jeg har i nogen tid haft den idee at man i en park eller have kunne anlægge et stort blomsterbed med røde og blaa blomster i “R+B”strukturen. Denne idee demonstrerer noget af hvad jeg mener. “R+B” fremstilles her ikke med sædvanligt farvestof, men ved hjælp af naturblomster — men strukturen er den samme som altid —. “R+B” befinder sig her i naturens fri luft og er en del af den, en del af parken eller haven — i familie med de andre blomsterbede o.s.v En saadan “R+B” vil ikke i første række blive opfatted som et billede, men som et blomsterarrangement til trods for at den bestaar af nøjagtig samme struktur som altid hvor den optræder – ganske vist i et andet materiale, men i den samme form og med det samme “budskab” (eller mangel paa budskab) – perceptionen (konstateringen af farven og formen) er stort set den samme, men conceptionen er grundet paa miljøet en anden. Tænker man videre i disse baner: Et “R+B” produkt malet f.eks paa en stor celoflexplade anbragt paa “den frie’s” foraarsudstilling vil blive opfatted som et billede — maaske et maleri — paa grund af miljøet. Slæber man nu den selv samme plade over i Østre anlæg og placerer den nede ved vandet paa skraaningen mellem træerne vil den ikke umiddelbart opfattes som billede, og slet ikke som maleri men snarere som et signal eller simpelthen som to farver — som noget artificielt som kontrasterer med naturen.
Flytter man igen pladen, nu ud paa gaden vil den højest sandsynligt blive opfatted som en plakat — eller som farvebaggrunden til et skilt der er ved at blive malet — eller som et eller andet der “nok skal bruges til et eller andet” — kort sagt gademiljøet virker ind paa conception og perceptionen. (Man kan ikke forestille sig at der placeres noget i gadebilledet der ikke har en eller anden praktisk funktion).
Og igen lader man “R+B” trykke i et ugeblad vil man tro det drejer sig om en eller anden smart reklame – for hvad vil næste nummer af bladet afsløre, man vil ikke, medmindre der er en medfølgende tekst opfatte det som et kunstværk.
Disse eksempler som beviser paa at miljøet paavirker conceptionen af produktet.
Der er den forskel på “R+B” og f.eks. M. Duchamps ready-made — Kosuths propositioner — at det her drejer sig om et artificielt produkt et kunstprodukt bestaaende af to farvede kvadrater og som ikke har forbindelse, lighedspunkter med de omgivende objekter.
I tilfældet med gadeplaceringen og ugebladet kan der maaske endda være tale om et kunstværk der bliver en ready-made.
Men hvor ligger, eller kan ligge forskellen mellem “R+B” ideen og Daniel Buren’s? Forskellen kan ligge i 1. At jeg ikke anser de to farver jeg har valgt for at være ligegyldige — at jeg ikke neutraliserer dem, med de hvide mellemrum, Buren bruger, men at jeg vedkender mig deres farvemæssige perceptibilitet og den indvirken de to farver har paa hinanden.
2. At jeg ikke anser repetitionen for at være væsentlig — ikke afviser at der kan opstaa mange muligheder indenfor produktets struktur — jeg ønsker der gør det. At jeg altsaa ikke søger repetitionen som et princip, men blot akcepterer at den foreløbig er tilstede.
3. At samspillet mellem produktet og miljøet ikke er tilfældigt, men tværtimod selve det produktive punkt. At jeg fremstiller produktet med henblik paa miljøet og ikke blot placerer det samme produkt i forskellige miljøer (selvom de ovenstaaende eksempler paa miljøskift kunne tyde paa det).
4. At jeg ikke ønsker et maskinfremstillet, men et håndfremstillet produkt.
__________
Forøvrigt er der den meget væsentlige fejl ved Buren’s produkt at det associerer til hverdagsobjekter: saasom Markiser-madrasser- rød-hvide plankeværker omkring byggepladser-. Uden Buren sikkert vil det bliver produktet en ready-made uden at have dennes konsekvenser — det bliver hverken eller — hverken en rigtig readymade eller et rigtigt kunstprodukt som placeres i virkeligheden — det bliver et postulat — uden evne til at eksistere i sig selv, men alene i kraft af Burens skriftlige kommentarer.
